27/02-18 23:29

Real Madrid taber i tillægstiden i Ronaldos fraværReal Madrid taber i tillægstiden i Ronaldos fravær

Uden Cristiano Ronaldo i truppen måtte Real Madrid se sig slået af Espanyol i den spanske liga.

storybild

Gareth Bale leverede en bleg indsats mod Espanyol. Scanpix/Josep Lago

Barcelona. Efter at have scoret i alt 17 gange i fire ligasejre på stribe kom Real Madrid tirsdag aften ned på jorden.

I den spanske liga tabte Real Madrid uden Cristiano Ronaldo med 0-1 ude mod Espanyol efter en chancefattig affære.

Målet faldt dybt inde i dommerens tillægstid, da Real Madrid havde kastet alt frem i jagten på en scoring.

Real Madrid indtager tredjepladsen med 51 point for 26 kampe, mens førerholdet, Barcelona, har 14 point flere for en kamp færre.

Espanyol ligger nummer 13 med 31 point efter den overraskende sejr.

Træner Zinedine Zidane havde valgt at spare Cristiano Ronaldo, der slet ikke var at finde i truppen, så den portugisiske superstjerne kan være helt klar til returkampen i næste uge mod Paris Saint-Germain i Champions League.

Ronaldo var dog savnet, og Real Madrid havde svært ved at sætte sig helt igennem offensivt trods det spillemæssige overtag.

Espanyol var godt organiseret og tillod ikke favoritten at spille sig igennem til det helt store, og derfor var 0-0 en naturlig udgang på første halvleg.

Godt midtvejs i anden halvleg skiftede Zidane sin landsmand Karim Benzema ind i angrebet, men heller ikke det hjalp det store.

Den walisiske stjerne Gareth Bale var derimod startet inde, men han leverede en bleg indsats, indtil han blev skiftet ud efter 81 minutter.

I slutfasen kastede Real flere folk frem blandt andre Sergio Ramos, og det gav bagslag.

Espanyol leverede en perfekt kontra, hvor Gerard Moreno resolut sparkede en servering fra Sergio García i mål til slutresultatet.

I den sene kamp tirsdag tabte danskerklubben Celta Vigo med 0-1 ude til Girona.

Daniel Wass spillede de første 75 minutter, mens Pione Sisto sad på bænken i hele opgøret.

Med sejren rykker Girona op på syvendepladsen med 37 point, mens Celta dumper ned som nummer ni med 35 point.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forløst Brøndby-helt: 'Det her er et...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Ikonisk dansk band leverede kongelig...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx