Af - 29/03-14 09:52; Opdateret: 29/03-14 10:21

McLaren gamblede – Magnussen videreMcLaren gamblede – Magnussen videre

Endelig blev første kvalifikation kørt efter forsinkelse.

Trods 50 minutters forsinkelse på grund af massive regnskyl over Sepang-banen, blev regnen ved med at drille, da først den første kvalifikation gik i gang lørdag formiddag dansk tid.

I Malaysia gik Kevin Magnussen videre på en 12.-plads. Der var dog lidt nervøsitet at spore, for danskeren var dog den sidste til at sætte en tid af alle 22 kørere.

SÅDAN KØRES KVALIFIKATIONEN

McLaren havde som det eneste hold satset på regnvejrs-dæk, og da det til at begynde med holdt forholdsvist tørvejr, så det ikke ud til at være en rigtig disposition. Men regnen tog hurtigt til.

Da Kevin Magnussen endelig blev noteret for en tid var det den 14. bedste. Det forbedrede han efterfølgende.

Mercedes' Lewis Hamilton og Nico Rosberg satsede på lynhurtigt at sætte en hurtig tid og gå sikkert videre, så vejret ikke kunne genere. Det lykkedes. De blev et og to.

Disse seks kørere blev sorteret fra i første kvalifikation:
Pastor Maldonado, Lotus
Adrian Sutil, Sauber
Jules Bianchi, Marussia
Kamui Kobayashi, Caterham
Max Chilton, Marussia
Marcus Ericsson, Caterham

De resterende 16 kører videre i anden kvalifikation, der begynder snarest.

Her bliver tiderne igen nulstillet, og de seks dårligste bliver igen sorteret fra.

I tredje og sidste kvalifikation kæmper de 10 tilbageværende racere så om pole position og de øvrige forreste pladser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx