Af Ritzau - 26/12-16 14:00

Tysklands landstræner advarer mod at udvide fodbold-VMTysklands landstræner advarer mod at udvide fodbold-VM

Joachim Löw er ikke begejstret for Fifas planer om at udvide antallet af deltagende hold ved VM i fodbold.

storybild

Joachim Löw er ikke glad for udsigterne til en udvidelse af VM i fodbold. (Billede: Reuters/Maxim Zmeyev)

VM i fodbold skal ikke gøres større.

Det mener Tysklands landstræner, Joachim Löw, som erklærer sig kritisk over for Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) planer.

Han er samtidig træt af, at trænerne ikke bliver involveret mere i de store beslutninger.

- Vi trænere ønsker helt klart, at vi nogle gange bliver lyttet til, og at vores vurderinger bliver taget med i overvejelserne, siger Joachim Löw i et interview med det tyske nyhedsbureau dpa.

Den 56-årige landsholdschef bryder sig ikke om Fifa-præsident Gianni Infantinos kongstanke om at øge antallet af deltagende lande ved VM fra 2026.

Joachim Löw mener, at det nuværende format med 32 deltagende lande er udtryk for den rigtige balance.

- Fifa og Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund) har ansvaret. De må finde den rette balance mellem kommercielle interesser og det sportslige.

- Hvis du har et godt produkt som fodbold, skal man hellere tænke på at reducere antallet for at holde kvaliteten oppe, siger Joachim Löw.

Han førte Tyskland til VM-guld i 2014.

10. januar træffer Fifa en afgørelse i sagen om eventuelt at udvide VM.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx