Af Ritzau - 01/07-17 09:45

Ny reserve-regel kan blive dansk fordel til håndbold-EMNy reserve-regel kan blive dansk fordel til håndbold-EM

Fremover må der foretages seks udskiftninger i trupperne under EM. - En fordel for Danmark, mener kommentator.

storybild

Landstræner Nikolaj Jacobsen kan bytte ud i sin trup hele seks gange under næste års EM i Kroatien. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe / Arkiv)

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har bestemt, at der fra næste års EM på herresiden kan foretages seks udskiftninger undervejs i turneringen i landenes EM-trupper.

Beslutningen blev ifølge TV2 Sport truffet af EHF's eksekutivkomité på et møde i Zagreb for en uge siden.

Muligheden for at bytte ud hele seks gange i stedet for de nuværende tre er en dansk fordel, vurderer TV2 Sports ekspertkommentator Bent Nyegaard.

- Den her beslutning vil favorisere de store håndboldnationer, som i princippet kunne stille to-tre landshold, og derfor kan skifte meget ud uden at miste kvalitet.

- Der er Danmark et af de hold sammen med nationer som Frankrig og Tyskland, siger Nyegaard til tv-stationen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen vurderer, at ændringen giver ham mere frihed til januar, når der er EM i Kroatien.

- Nu kan du jo tillade dig at skifte noget mere, hvis der for eksempel er en spiller, der er ude en enkelt kamp eller to.

- Så kan du skifte ham nu, hvor du måske førhen havde valgt at spare den udskiftning, siger landstræneren til TV2 Sport.

Det er blot tilladt at have 16 spillere på holdkortet til kampene under EM. Til det seneste EM i Polen tog Danmark 17 spillere med til slutrunden, hvor en enkelt var reserve.

Nikolaj Jacobsen overvejer at tage 17-18 spillere med til Kroatien, hvis økonomien i Dansk Håndbold Forbund tillader det.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx