22/08-14 18:41

Tilfreds Kevin Magnussen: Jeg nød det i dagTilfreds Kevin Magnussen: Jeg nød det i dag

Kevin Magnussen er optimistisk efter fredagens anstrengelser på Spa-banen i Belgien.

storybild

Kevin Magnussen i pitten under fredagens træning. (Billede: Luca Bruno)

Formel 1-køreren Kevin Magnussen opnåede en syvende- og en niendeplads ved fredagens to træninger forud for søndagens belgiske grandprix, og danskeren har en god fornemmelse i kroppen efter anstrengelserne.

Kevin Magnussen: - Danskerne forstår mig ikke
Kevin Magnussen: - Danskerne forstår mig ikke

Derfor er det en positiv Magnussen, der ser frem mod weekendens opgaver på Spa-banen.

- Jeg nød det virkelig i dag. Det er altid en fornøjelse at komme tilbage til Spa, fordi det er en fantastisk bane, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.

Kevin: - Af og til føler jeg mig ensom
Kevin: - Af og til føler jeg mig ensom

- Vores bil føles ret god her, og jeg kunne presse den i dag. Alligevel kan vi stadig gøre det endnu bedre og finjustere den, siger han.

Danskeren var langsommere end sin holdkammerat Jenson Button i begge træningsløb, men er alligevel optimistisk inden lørdagens kvalifikation, hvor det gælder kampen om startplaceringerne i grandprixet.

Ros fra bossen: Magnussen kunne ikke gøre det bedre
Ros fra bossen: Magnussen kunne ikke gøre det bedre

Nu håber han blot på, at vejret holder over den belgiske racerbane.

- Jeg håber, det holder tørt i morgen, fordi det vil give os mulighed for kontinuitet i udviklingen, og det er altid sjovere at køre på Spa på tør asfalt. Alt i alt mener jeg, vi ser okay ud, og jeg er godt tilfreds med det, vi har opnået indtil nu, siger Kevin Magnussen.

Lykkelig Magnussen: - Jeg elsker den hurtige, flydende fornemmelse
Lykkelig Magnussen: - Jeg elsker den hurtige, flydende fornemmelse

Lørdagens kvalifikation starter klokken 14.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx