02/09-13 15:14

Randers henter Djiby hjemRanders henter Djiby hjem

Angriberen Djiby Fall gør comeback i Randers FC, hvor han tidligere har scoret mange mål.

storybild

(Billede: Polfoto)

Superliga-klubben Randers FC har forstærket sig på angriberposten på transfervinduets sidste dag.

28-årige Djiby Fall, som tidligere har bombet mål ind for Randers og OB, vender tilbage til kronjyderne.

Han skifter fra bundesliga-nedrykkerne Greuther Fürth og har underskrevet en toårig aftale med Randers.

- Det gør mig godt at være tilbage i dansk fodbold, og navnlig i Randers FC, hvor det hele startede i sin tid.

- Det er meget følelsespræget for mig at være tilbage i Randers FC, men jeg glæder mig til udfordringen og vise mit gamle hjemmepublikum alt, hvad jeg har i mig, siger Djiby Fall til klubbens hjemmeside.

Randers-direktør Jacob Nielsen er mere end glad for at have senegaleseren tilbage.

- Det har formentlig været en drøm for mange randrusianere at se Djiby tilbage i Randers FC-trøje nummer 30, og det er glædeligt, at det er lykkedes.

- Gennem alle samtalerne med Djiby har vi kunnet mærke, at han nærer en speciel lyst og sult for at komme tilbage til netop Randers FC, og vi regner med, at han kan vise den skarphed, han lagde for dagen under sit første ophold i Randers FC.

- Og med tilgangen af Djiby har vi nu styrket en i forvejen utroligt stærk offensiv, siger Jacob Nielsen.

Djiby Fall fik sin debut for Randers 13. juli 2006. Han er noteret for 39 kampe og 26 mål for Randers.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Debutmål sikrer tre point til Randers

LÆS OGSÅ: FCK henter ny angriber

LÆS OGSÅ: FCK tabte til Randers - historisk dårlig sæsonstart

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx