30/10-17 19:38

Astana vil sagsøge Fabio Aru efter sent holdskifteAstana vil sagsøge Fabio Aru efter sent holdskifte

Fabio Aru er skiftet fra Astana til UAE Emirates, men hans tidligere hold kræver kompensation af italieneren.

storybild

Fabio Aru skal til næste år køre for UAE Emirates, og hans tidligere hold Astana er alt andet end tilfreds med Arus exit. Scanpix/Jose Jordan/arkiv

Astana. For et par uger siden kom der endelig en afklaring omkring den italienske cykelrytter Fabio Arus fremtid.

Efter mange spekulationer blev det offentliggjort, at den italienske mester skifter fra Astana til UAE Emirates. En sen udmelding i forhold til, hvornår den slags oftest offentliggøres.

For Jakob Fuglsang (Astana) giver det en konkurrent til kaptajnrollen mindre, men for holdet giver det problemer. Og holdmanager Alexandre Vinokourov er ikke glad.

Til det kasakhiske medie vesti.kz siger Vinokourov ifølge Cyclingnews, at holdet vil sagsøge Aru.

- Vi kommer til at kræve en kompensation af ham for de skader, det har forvoldt, at vi er efterladt uden en toprytter, siger Vinokourov.

- Vi er taknemmelige for alle de år, han har tilbragt på holdet, så det er ubehageligt, men han valgte vejen.

- Det bliver op til advokaterne. Han har ikke givet os andet valg. Han skulle have sagt lige efter Tour de France, at han ville skifte, mener Astana-chefen.

Langt de fleste hold har længe haft deres topryttere på plads. Derfor er det tæt på umuligt for Astana at finde en ny rytter til næste sæson, som kan køre med i toppen af klassementet til grand tour-løb.

Jakob Fuglsang og Miguel Ángel López er nu Astanas to topnavne, men Vinokourov ville gerne have haft et større navn ind.

- Vi kunne have brugt budgettet på at hente en anden rytter som eksempelvis (Rigoberto) Urán, siger Vinokourov.

Fabio Aru vandt i årets Tour de France en etape og blev samlet nummer fem efter at have kørt to dage i gult.

Jakob Fuglsang er tidligere i år blevet lovet en kaptajnrolle i næste års Tour de France.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx