05/10-17 08:50

Engelsk målmaskine hyrer egen kok: Mad giver flere målEngelsk målmaskine hyrer egen kok: Mad giver flere mål

Harry Kane har ansat sin egen kok, der sørger for den rette kost og planlægger Tottenham-stjernens måltider.

storybild

Tottenhams Harry Kane går torsdag aften på banen med det engelske landshold i VM-kvalifikationen, hvor Slovenien venter. Scanpix/Olly Greenwood

London. Når det engelske landshold onsdag aften løber på banen mod Slovenien i VM-kvalifikationen, er det med Harry Kane som anfører.

Gennem flere sæsoner har den 24-årige Tottenham-angriber scoret mange mål, men de seneste måneder er han blevet endnu skarpere.

Harry Kane vurderer, at ansættelsen af en personlig kok har gjort en forskel for ham.

- Jeg har ændret en hel del ting gennem det seneste år, når det kommer til ernæring, siger landsholdsangriberen.

- Det gik på en måde op for mig, at en fodboldkarriere er ret kort. Den er hurtigt overstået. Så man bliver nødt til at få hver dag til at tælle.

- Derfor har jeg ansat en kok i mit hjem, så jeg kan få den bedst mulige kost, og kroppen kan komme sig hurtigt, siger han.

Christian Eriksens klubkammerat er ikke glad for fisk, men kokken har blandt andet lokket Tottenham-angriberen til at spise lidt mere fra havet.

Kokken er også med til at planlægge, hvornår Harry Kane kan indtage mad indeholdende store mængder kulhydrater og proteiner.

- Det er umuligt at træne så hårdt, som man gerne vil, når man spiller så mange kampe. Derfor er det nødvendigt at hente de mulige gevinster, der findes uden for banen.

- Restitution, søvn og den rette kost.

- Den slags hjælper mig helt sikkert, før jeg går i gang med en ny sæson, og det hjælper mig forhåbentlig også til at være frisk hele året, siger Kane.

Harry Kane er i øjeblikket topscorer i Champions League med fem mål i to gruppekampe.

England tager torsdag aften på hjemmebane imod Slovenien i VM-kvalifikationen. Englænderne kan kvalificere sig til næste års VM i Rusland med uafgjort.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx