Af Ritzau - 17/12-16 16:24

Fransk EM-profil ser store ligheder med DanmarkFransk EM-profil ser store ligheder med Danmark

Danmark og Frankrig kender hinanden godt, og der er klare ligheder mellem holdene, mener Allison Pineau.

storybild

Allison Pineau er en af stjernerne på det franske landshold, og hun tror ikke, at hverken Frankrig eller Danmark kan bringe de store overraskelser til bronzekampen. (Billede: Scanpix/Jonathan Nackstrand)

Når Danmark og Frankrig søndag tørner sammen i kampen om EM-bronze i Göteborg, bliver det et møde mellem to hold, der kender hinanden godt.

Ikke bare kender holdene hinanden, faktisk har de også meget de samme kvaliteter, mener den franske profil Allison Pineau.

- Danmark er meget ligesom os med en stærk defensiv og med en lidt svagere offensiv, så jeg forventer, det bliver en meget tæt og hård kamp, lyder det fra Pineau.

- De har et stærkt forsvar, og det er på det grundlag, de har bygget succesen ved denne slutrunde.

Danmark og Frankrig har mødt hinanden mange gange de seneste år, og både ved Golden League i oktober samt Møbelringen Cup i november stod holdene over for hinanden.

Derfor skal man ikke regne med, at holdene kan overraske hinanden.

- Vi kender hinanden så godt, og jeg har ikke lagt mærke til noget specielt fra Danmark, lyder det fra Pineau.

- Jeg ved, at de gerne vil bringe deres højreback og Stine Jørgensen i positioner til at skyde. Det er nøglen for hos dem og med en stærk Sandra Toft i målet.

Mens det danske landshold ikke har leveret store resultater siden bronzen ved VM i 2013, var Frankrig så sent som ved OL i sommer i finalen.

Her fik Frankrig sølv efter finalenederlag til Rusland, men sulten efter mere metal er stadig stor hos franskmændene, som tabte EM-semifinalen fredag til Norge med 16-20.

- Bronze vil være et rigtig godt resultat. Efter medaljen ved OL i Rio er det flot, at vi har fundet styrken og energien til igen at skulle kæmpe om en medalje. Det vil være et fantastisk resultat, siger Allison Pineau.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Wozniackis forlovede afslører: Det...
bt.dk
Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
Nadja indrømmer: Når jeg bliver fuld,...
bt.dk
Motorcyklist og bilist i voldsom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx