01/11-17 14:02

Politiet anholder 52 fans før Champions League-kampPolitiet anholder 52 fans før Champions League-kamp

52 mennesker blev bragt til politistationen, da der udbrød ballade før kampen mellem Shakhtar og Feyenoord.

storybild

Onsdag udbrød der ballade i Kharkiv inden Shakhtar Donetsks kamp mod Feyenoord. Scanpix/John Thys/arkiv

Kharkiv. Ukrainsk politi har arresteret 52 mennesker i Kharkiv før onsdagens Champions League-kamp i fodbold mellem Shakhtar Donetsk og hollandske Feyenoord.

Nyhedsbureauet AP beretter, at der udbrød slagsmål på en bar i Kharkiv under optakten til kampen.

De 52 mennesker blev bragt til politistationen i Kharkiv, efter at vinduer i baren blev smadret, og inventar blev ødelagt.

Der er endnu ingen meldinger om, hvorvidt alle 52 personer bliver tilbageholdt, indtil Champions League-kampen er spillet.

Kampen begynder klokken 20.45 dansk tid.

Det er ikke første gang, at der er slagsmål i forbindelse med en Champions League-kamp i Ukraine.

I december sidste år var hundredvis af fodboldfans involveret i ballade før en kamp mellem Dynamo Kiev og tyrkiske Besiktas i Kiev.

Dengang måtte en del personer på hospitalet og tilses for snitsår efter knivstik.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx