Af Michael Bo Mortensen - 22/08-14 09:33

Legia Warszawa karantæne-fadæse koster chefen jobbetLegia Warszawa karantæne-fadæse koster chefen jobbet

Fodboldklubben Legia Warszawa har fyret direktør Marta Ostrowska for fejlen, som kostede plads i CL-kval.

storybild

(Billede: Polfoto)

Bestyrelsen i den polske fodboldklub Legia Warszawa mener tilsyneladende, at den har fundet den ansvarlige for den fejl, som kostede holdet deltagelsen i Champions League-kvalifikationen.

Klubben har i hvert fald fyret sin direktør Marta Ostrowska. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I klubben troede man, at Bartosz Bereszynski havde afsonet sine tre spilledages karantæne i europæiske kampe. Men spilleren havde aldrig været registreret til kampene, så han havde ikke afsonet en eneste.

Sportsdomstol redder ikke polsk klub fra Champions League-exit
Sportsdomstol redder ikke polsk klub fra Champions League-exit

Derfor brugte Legias norske træner Henning Berg en ulovlig spiller, da han skiftede Bereszynski ind i tre minutter mod Celtic.

- Bestyrelsen mødes først fredag, men vi ved allerede, at Legia skal have en ny direktør, siger Dariusz Mioduski, som er en af klubbens ejere, til polske medier.

Fadæsen betød, at Legia Warszawa blev dømt som taber af kampen med 0-3, og røg således ud af Champions League. Holdet havde ellers reelt besejret Celtic med 6-1 samlet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx