08/01-15 19:30

Ny United-målmand skubber Lindegaard væk fra bænkenNy United-målmand skubber Lindegaard væk fra bænken

Spanske Victor Valdés overtager Anders Lindegaards plads på bænken i Manchester United.

storybild

Anders Lindegaard er formentlig færdig med at sidde på Manchester Uniteds reservebænk.

Det skyldes dog ikke, at den danske fodboldmålmand har fundet en ny klub, men derimod at United har fundet en ny reserve for det suveræne førstevalg, spanske David De Gea.

I hvert fald meddeler den engelske fodboldklub, at den har underskrevet en kontrakt på halvandet år med den tidligere FC Barcelona-målmand Victor Valdés, der har trænet med i klubben i et stykke tid efter en skadespause.

- Victor har været meget professionel i sine træninger med førsteholdet gennem de seneste uger, siger Manchester Uniteds manager, Louis van Gaal, til klubbens hjemmeside.

Hollænderen gør det klart, at 32-årige Victor Valdés står foran Anders Lindegaard i reservekøen.

- Han (Valdés) kommer til klubben som målmand nummer to, og han er en virkelig god tilføjelse til førsteholdet.

Dermed er der igen åbnet op for spekulationerne om, hvorvidt Anders Lindegaard skal finde sig en ny klub.

Spanske Victor Valdés debuterede for FC Barcelona i 2002, og han var klubbens førstevalg i over 10 år.

Han forlod klubben efter sidste sæson efter eget ønske, men eftersom han blev skadet før afskeden med Barcelona, har han stået uden klub i indeværende sæson.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Tag den - Moyes 'hyldes' for Barcelona-sejr

LÆS OGSÅ: Rooney stjæler showet i United-sejr

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx