30/12-17 01:35

FA støtter Liverpool-talent i racismeanklager mod UefaFA støtter Liverpool-talent i racismeanklager mod Uefa

Englands fodboldforbund giver sin opbakning til Rhian Brewster, der beskylder Uefa for at nøle i racismesag.

storybild

Englands Rhian Brewster (til venstre) med trofæet fra U17-VM. Den unge spiller beskylder Uefa for ikke at gå op i at komme racisme til livs. Scanpix/Handout/arkiv

Liverpool. Det Engelske Fodboldforbund (FA) giver sin fulde støtte til den unge Liverpool-spiller Rhian Brewster, der påstår, at han har været udsat for racisme.

Brewster sagde tidligere fredag, at han ofte har stået model til racisme, og at hans holdkammerater har oplevet det samme mindst syv gange i år.

Han langede derfor ud efter Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som ifølge ham "ikke rigtigt går op i racisme". Det skete i en artikel i avisen The Guardian.

- Jeg tror, at Uefa ikke tager det seriøst. Det er i hvert fald sådan, det føles, sagde den unge spiller.

Udtalelsen relaterer sig især til en episode i en ungdomskamp mellem Liverpool og Spartak Moskva for tre uger siden. Her påstår Brewster, at Moskvas anfører, Leonid Mironov, sagde racistiske ting til ham.

Sagen bliver stadig behandler af Uefa. Mironov benægter anklagerne.

FA siger, at de vil "afsøge den retmæssige reaktion fra de relevante myndigheder".

- Vi har besøgt Rhian i hans klub og diskuteret hans bekymringer. Vi forstår hans frustration over det, som han ser som en mangel på tiltag, står der i en meddelelse fra FA.

FA tilføjer, at forbundet fortsat vil arbejde tæt sammen med Uefa og Fifa for at undgå racisme i fodbold.

Rhian Brewster scorede hattrick i to kampe ved U17-VM, som England vandt tidligere på året. Han bliver betragtet som et af Englands største talenter.

Den 17-årige spiller har stadig sin debut på Liverpools førstehold til gode.

Den unge angriber indrømmer, at hans modstanderes racistiske bemærkninger kan have en effekt på hans spil på banen.

- Når det sker, så kan du miste fokus på kampen fuldstændig. Så vil du bare gerne være alene.

Uefas regler på området betyder, at en spiller kan få op til ti spilledages karantæne, hvis den bliver kendt skyldig i at have ytret sig racistisk.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker dræber udbredt myte om...
bt.dk
SKAM-instruktør vækker opsigt med...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx