Af Ritzau - 13/12-16 09:07

Hollandsk teenager satte overhalingsrekord i Formel 1Hollandsk teenager satte overhalingsrekord i Formel 1

Max Verstappen overhalede 78 gange i årets Formel 1-sæson, flere end nogen anden kører tidligere har gjort.

storybild

Max Verstappen (th.) overhalede flest gange af samtlige kørere i Formel 1 i år. (Billede: Scanpix/Andrej Isakovic)

Max Verstappen er kendt som en risikovillig racerkører.

Derfor er det måske ikke helt overraskende, at den unge hollænder var den kører, der overhalede mest i årets Formel 1-sæson.

19-årige Max Verstappen lavede ifølge tal fra dækproducenten Pirelli i alt 78 overhalinger i de 21 grandprixer i den netop overståede sæson.

Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters flere overhalinger, end nogen anden kører har præsteret, siden man i 1983 begyndte at føre statistik over antallet af overhalinger.

Pirelli tæller kun overhalinger med, der er foregået på en såkaldt flyvende omgang, det vil sige, at overhalinger på første omgang ikke tæller med.

Ligeledes tæller overhalinger forårsaget af mekaniske problemer i en bil heller ikke i statistikken.

Max Verstappen, der kører for Red Bull-teamet, blev i år den yngste vinder af et Formel 1-grandprix nogensinde, da han sejrede i Spanien. Han var på det tidspunkt endnu ikke fyldt 19 år.

Hollænderen sluttede som nummer fem i den samlede VM-stilling.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx