24/08-17 19:32

Real Madrid havner i dynamitgruppe i Champions LeagueReal Madrid havner i dynamitgruppe i Champions League

Christian Eriksen og Tottenham skal møde Real Madrid i gruppespillet i Champions League.

storybild

Nyon. Real Madrid skal snøre støvlerne ordentligt fra første fløjt i Champions League-gruppespillet i forsøget på at genvinde titlen for tredje gang i træk.

Det stod klart torsdag, da der blev trukket lod til grupperne i turneringen.

Her endte de forsvarende mestre i en hård gruppe med tyske Borussia Dortmund, engelske Tottenham med Christian Eriksen og Apoel fra Cypern.

Real Madrids ærkerivaler fra FC Barcelona endte i gruppe D med Juventus, Olympiakos og Sporting fra Portugal.

Danske Erik Sviatchenko og Celtic får det heller ikke nemt i gruppe B, hvor også Bayern München, Paris Saint-Germain og Anderlecht er blevet placeret.

Manchester United er tilbage i det fine selskab for 21. gang, og englænderne har fået selskab i gruppe A af Benfica, Basel og CSKA Moskva.

Yussuf Poulsen og RB Leipzig fik kronet en flot sæson i Bundesligaen med en Champions League-billet, og de tyske vicemestre skal kæmpe mod Monaco, Porto og Besiktas om at gå videre fra gruppen.

Chelsea og Andreas Christensen havnede i gruppe C, hvor det engelske mesterhold får selskab af spanske Atlético Madrid, italienske AS Roma og så aserbajdsjanske Qarabag, der kvalificerede sig på bekostning af FC København.

I gruppe E skal Liverpool møde Spartak Moskva samt Sevilla med danske Michael Krohn-Dehli og Simon Kjær, mens slovenske Maribor bliver sidste modstander i gruppen.

Feynoord og Nicolai Jørgensen møder i gruppe F Shakhtar Donetsk fra Ukraine, mens det også bliver til hårde dyster mod Manchester City og Napoli.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx