14/02-18 11:35; Opdateret: 14/02-18 12:21

FCK ærer prins Henrik med sørgebind i Europa LeagueFCK ærer prins Henrik med sørgebind i Europa League

FCK-spillerne bærer sørgebind i torsdagens kamp mod Atlético Madrid. Også Superligaen markerer prinsens død.

storybild

København. FC København vil torsdag ære prins Henrik i hjemmekampen mod Atlético Madrid i Europa League.

FCK-spillerne vil bære sørgebind på armene, når de løber ind på banen mod det spanske storhold til den første af to 16.-delsfinaler.

Den danske mesterklub oplyser, at prinsen og hans familie er og har været hyppige gæster i Parken gennem mange år til FCK-kampe, landskampe og koncerter.

Kampen mod Atlético Madrid spilles torsdag klokken 21.05. Der er returopgør i Spanien i næste uge.

I den kommende runde i Superligaen bliver prins Henriks også markeret.

Der vil være et minuts stilhed før kampene, og spillerne vil desuden bære sørgebind, oplyser Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til BT.

Prins Henrik, der blev 83 år, sov stille ind klokken 23.18 tirsdag på Fredensborg Slot.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kritiserede Donald Trump: Nu bliver...
bt.dk
Sikke en målfest: Real Madrid var...
bt.dk
Det er utroligt, at det her stadig er...
bt.dk
Brugte millioner på at ligne den...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx