18/07-17 19:18

Ståle Solbakken om CL-kamp: Intet er sikkert på forhåndStåle Solbakken om CL-kamp: Intet er sikkert på forhånd

FC København vandt første opgør mod Zilina 3-1 på udebane i Slovakiet. Onsdag mødes de i Parken.

storybild

København. Onsdag aften spiller FC København returopgør mod de slovakiske mestre fra Zilina i Champions League-kvalifikationen.

Første opgør vandt københavnerne 3-1.

Med tre scoringer på udebane skal meget gå galt, hvis ikke københavnerne booker billet til tredje runde i returkampen i Telia Parken.

Men på trods af at københavnerne vandt komfortabelt på udebane, så mener Ståle Solbakken ikke, at billetten til tredje runde er sikret.

- Kampen er ikke afgjort på forhånd. Der findes altid et mentalt aspekt i, hvis de scorer først, og vi så, hvad de kunne i den første kamp, siger nordmanden tirsdag på et pressemøde forud for kampen.

- De er rigtig dygtige i mange faser af deres spil, så for os handler det om at være dybt koncentrerede.

FC København kom bagud i holdenes første opgør, men fik i anden halvleg vendt kampen og tog med et hattrick af Andrija Pavlovic en vigtig 3-1 sejr med hjem til København.

- Det er en god europæisk kamp for os til forhåbentlig at bygge videre på. For os er det en super vigtig kamp, siger FC København-træneren og erkender, at københavnerne har et godt udgangspunkt til at gå videre.

Vinder de danske fodboldmestre over Zilina, venter enten svenske Malmö FF eller makedonske FK Vardar i næste kvalifikationsrunde.

Det afgøres tirsdag aften, hvem FC København skal møde af de to hold, der spillede 1-1 i Sverige i det første opgør.

FCK har deltaget i gruppespillet i enten Europa League eller Champions League i 10 ud af de 11 seneste sæsoner.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx