08/09-17 10:04

Tæt september-program bekymrer ikke Chelsea-managerTæt september-program bekymrer ikke Chelsea-manager

De forsvarende engelske mestre fra Chelsea skal spille syv kampe i september.

storybild

Antonio Conte og Chelsea er klar til et tætpakket program i september. Scanpix/Glyn Kirk

London. De forsvarende engelske mestre fra Chelsea får en travl september måned, da hele syv kampe skal spilles, inden kalenderen siger oktober.

Måneden byder på fire kampe i Premier League, to Champions League-opgør og en enkelt kamp i ligacuppen.

Men på trods af det pressede program så er Chelseas italienske manager, Antonio Conte, sikker på, at hans hold er klar til at løse opgaven.

- For et år siden vidste de (Chelsea-spillerne, red.) ikke, hvordan jeg ville spille fodbold, og de havde ikke ordentligt kendskab til mine analyser, siger Conte ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Mit job er blevet lettere nu, end det var ved samme tid sidste år. Følelsen er også meget bedre, end den var ved denne tid sidste år, siger Conte.

Conte kom til Chelsea forud for sidste sæson, hvor han gik hele vejen med London-holdet og vandt Premier League i sin første sæson som manager for holdet.

Lørdag møder Chelsea Leicester i Premier League. Chelseas andre opgør i september står imod Arsenal, Stoke og Manchester City i Premier League.

I Champions League møder man Qarabag og Atlético Madrid, mens Nottingham Forest venter i Liga Cuppen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx