Af Ritzau - 27/01-17 18:45; Opdateret: 27/01-17 19:25

MLS-klub køber Marcos Ureña i BrøndbyMLS-klub køber Marcos Ureña i Brøndby

Brøndby har solgt den costaricanske angriber til San Jose Earthquakes i MLS-ligaen, meddeler San Jose.

storybild

Marcos Ureña er fortid i Brøndby. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Det blev et kort ophold, fodboldspilleren Marcos Ureña fik i Brøndby.

Den costaricanske angriber er blevet solgt til den amerikanske Major League Soccer-klub San Jose Earthquakes.

Det meddeler San Jose på klubbens hjemmeside. Kontraktens længde er ikke offentliggjort, men den er flerårig, meddeler MLS-klubben.

- Marcos er en angrebsorienteret spiller, som bliver meget vigtig som bindeled mellem vores midtbane og angreb, siger San Jose Earthquakes' general manager, Jesse Fioranelli.

- Han har god teknik og kan lave mange afgørende afleveringer, og han dækker godt af. Han bliver en spændende spiller for os, siger han.

26-årige Marcos Ureña kom for et halvt år siden til Brøndby fra FC Midtjylland.

Opholdet har været uden succes, eftersom han ikke har scoret et eneste mål i 16 kampe.

Forinden havde han spillet to år for FCM, og han var med til at blive mester med klubben i 2015.

Marcos Ureña var en del af det costaricanske landshold, der ved VM i 2014 sensationelt nåede frem til kvartfinalen.

Han scorede et mål i 3-1-sejren over Uruguay i gruppespillet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx