Af Daniel Seistrup - 09/01-18 20:17

Ærlige Caroline Wozniacki: 'Havde ikke været her i dag, hvis det ikke var sket'Ærlige Caroline Wozniacki: 'Havde ikke været her i dag, hvis det ikke var sket'

En skade er ofte dårligt nyt. Men det betvivler Caroline Wozniacki nu. For uden en længere skade i 2016, så var hun her måske slet ikke mere, siger danskeren.

Caroline Wozniacki - slide

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki har i løbet af det sidste år lavet et af de mest spektakulære comebacks længe set for at komme tilbage tennis-toppen.

Og ifølge Caroline Wozniacki selv, så skyldes hendes fænomenale comeback, at hun har været helt nede at vende.

Således lå Wozniacki ved 2016s US Open i august helt nede som nummer 74 på verdensranglisten, hvor hun i denne uge ligger placeret som nummer 2. Wozniacki var dalet på ranglisten, fordi hun sad ude med skader, men også fordi hun ikke kunne finde formen på tennis-banen.

LÆS OGSÅ: Lyngby præsenterer blodrødt regnskab fra successæson

»Pausen fra tennis (I 2016 lige før begyndelsen på danskerens comeback red.) var virkelig god for mig. Jeg nød virkelig at være der hjemme og gøre helt normale ting, og at jeg ikke havde mulighed for at slå til en tennisbold, føltes faktisk godt,« siger Wozniacki ifølge Ausopen.com.

Der fortæller, at hun tog sig god tid til at komme i form igen, og at det muligvis har været hovedingrediensen i hendes fine tilbagevenden.

»Da jeg kom tilbage, tog jeg mig bare tid og blev sikker på, at jeg var ved ordentlig helbred og min krop var i orden. Og da jeg følte mig klar, så kom jeg tilbage og nød spillet igen. Jeg tror på, at alt sker af en årsag. Måske havde jeg ikke været her, hvis alt det ikke havde sket,(Skader, dårligt spil mv. red.)« siger Caroline Wozniacki.

Wozniacki sluttede 2017s tennissæson af som en af de bedste i hendes karriere, hvor hun blandt andet blev den mest vindende WTA-spiller og vandt sin hidtil største titel, da hun tog WTA Finals trofæet i Singapore med hjem.

Og selv om sidste tennissæson sluttede med stor triumf og Wozniacki-momentum, så var den danske tennisstjerne alligevel glad for, at sæsonen havde nået sit endeligt.

»Jeg tror bare, jeg har lært at skrue bedre ned for træningen og lytte til min krop. Alle vil fortsætte med at være unge. Jeg er ikke gammel, men jeg har været på touren i mange år, og kroppen kan ikke holde til det samme, som den kunne, da jeg var 18 og 19 år. Så det skal jeg have i baghovedet,« siger Wozniacki.

Caroline Wozniacki møder ofte hård kritik for ikke at have vundet en Grand Slam turnering, men det er ikke noget, som går danskeren synderligt på.

»Jeg ved, at jeg har gjort det godt og har haft en stor karriere. Jeg er stolt at det, jeg har opnået, og jeg er stolt af at have kæmpet, helt tilbage fra da jeg var et lille barn og til den, jeg er i dag, en af de bedste tennisspillere i verden. Kun meget få mennesker, kan sige det,« siger Wozniacki.

LÆS OGSÅ: Sverige kræver millionerstatning for aflyst kamp

Ude for banen har Caroline Wozniacki også slået til. Her danner hun par med amerikanske David Lee, der friede til hende i efteråret 2017.

Caroline Wozniacki har tidligere i karrieren i 67 uger ligget nummer et på verdensranglisten, og hun har vundet 27 titler.

I denne sæson har den danske tennisstjerne nået at spille en turnering. Det var i Auckland, hvor hun nåede finalen og tabte mod tyske Julia Goerges. Wozniackis næste turnering er Grand Slam turneringen Australian Open, der starter den 15. januar.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx