Af Ritzau - 13/03-17 23:43

Topspiller bremset før potentielt Wozniacki-mødeTopspiller bremset før potentielt Wozniacki-møde

Simona Halep, verdens nummer fire, er ude af Indian Wells. Angelique Kerber var også i problemer, men vandt.

storybild

Caroline Wozniacki og Simona Halep kunne være løbet ind i hinanden igen i Indian Wells, men Halep røg ud af turneringen mandag aften. (Billede: Scanpix/Thomas Kienzle)

Hvis det lykkes for den danske tennisspiller Caroline Wozniacki at spille sig frem til kvartfinalen i Indian Wells, kommer hun på papiret til at møde lettere modstand, end lodtrækningen i første omgang indikerede.

Verdensranglistens nummer fire, Simona Halep fra Rumænien, røg nemlig ud af turneringen mandag aften dansk tid og er derfor ikke en mulig Wozniacki-modstander senere på ugen.

Halep tabte i to sæt til franskmanden Kristina Mladenovic, der er seedet som nummer 28 i turneringen. Mladenovic vandt 6-3, 6-3.

Det kræver yderligere to sejre for Caroline Wozniacki, før hun er klar til kvartfinalen. Natten til tirsdag møder danskeren Katerina Siniakova fra Tjekkiet i tredje runde af turneringen.

Vinder Wozniacki den kamp, følger sandsynligvis et møde med niendeseedede Madison Keys i ottendedelsfinalen.

Også den kommende verdensetter, Angelique Kerber, var tæt på at ryge ud af turneringen mandag aften, men hun klarede frisag til sidst.

Kerber slog Pauline Parmentier, verdens nummer 62, med 7-5, 3-6, 7-5.

Indian Wells rangerer lige under de fire grand slam-turneringer. Wozniacki vandt turneringen i 2011.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx