Af Ritzau - 31/05-17 18:32

Nadal og Djokovic har kurs mod semifinalebrag i ParisNadal og Djokovic har kurs mod semifinalebrag i Paris

Rafael Nadal og Novak Djokovic er kommet godt ud ad starthullerne i Paris, hvor de er klar til tredje runde.

storybild

Rafael Nadal slog hollænderen Robin Haase og er videre til tredje runde ved French Open. (Billede: Reuters/Benoit Tessier)

Tennisstjernerne Rafael Nadal og Novak Djokovic holder kursen mod et brag i semifinalen ved French Open.

Onsdag spillede de to tidligere vindere sig videre til tredje runde med overbevisende sejre.

Nadal slog hollænderen Robin Haase 6-1, 6-4 og 6-3 på mindre end to timer, mens Djokovic var lige så overlegen mod portugisiske Joao Sousa, der blev slået 6-1, 6-4 og 6-3.

Djokovic stiller op i Paris som forsvarende mester. Den 30-årige serber ramte et formdyk i sidste halvdel af 2016, men han virker i fremgang. For nylig nåede han finalen i Rom.

Den snart et år ældre Nadal har været helt ustyrlig på grus i 2017. Med turneringssejre i Madrid, Barcelona og Monte Carlo er han mange eksperters bud på en vinder i French Open.

Nadal og Djokovic har dog endnu tre forhindringer på vejen mod et eventuelt møde i semifinalen.

Djokovic står i tredje runde over for argentineren Diego Sebastian Schwartzman, nummer 41 i verden. Nadal skal op imod ranglistens nummer 63, Nikoloz Basilashvili fra Georgien.

I den anden turneringshalvdel spillede verdensetteren Andy Murray og tredjeseedede Stanislas Wawrinka sig allerede videre til tredje runde tirsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx