24/11-17 20:24

Smertefri Gareth Bale træner med igen i Real MadridSmertefri Gareth Bale træner med igen i Real Madrid

Waliseren er igen på træningsbanen, men Real-træner Zinedine Zidane vil ikke sætte dato på Bales comeback.

storybild

Madrid. Gareth Bale har endnu en gang været skadet, men nu ser det ud til at lysne for Real Madrid-stjernen.

Waliserne er tilbage i træningen med holdkammeraterne, efter at han har været ude af spillet med en lårskade siden september.

- Det vigtige er, at han er med hos os og træner og spiller, for det vil stoppe alt det negative, der foregår omkring ham, siger Real Madrid-træner Zinedine Zidane ifølge AFP.

Han ville fredag ikke oplyse, om Bale indgår i planerne for lørdagens opgør i Primera Division mellem Real Madrid og Malaga.

- Jeg ved ikke, hvornår han spiller. Det får vi at se, men han har det godt, og han trænede med fredag uden smerter, siger Zidane.

Bale har ikke spillet for Real Madrid siden 3-1-sejren over Borussia Dortmund i Champions League 26. september. Han vendte tilbage til træningsbanen i begyndelsen af november, men blot for lynhurtigt at pådrage sig smerter igen.

Det har medført kritiske skriverier i den spanske presse, der mener, at Bale ikke har leveret varen i forhold til, at han blev verdens dyreste fodboldspiller i 2013, da han skiftede fra Tottenham til Real Madrid.

Sportsaviserne Marca og AS har for nylig regnet ud, at Bale indtil videre på grund af skader er gået glip af over 70 kampe i sin tid i Real Madrid.

Indregnet købsprisen og Bales løn i perioden mener sportsaviserne, at Bales 159 kampe foreløbigt for Real Madrid har kostet omkring 1,06 millioner euro (ca. 7,8 millioner kroner) per kamp.

Zidane forsvarer dog sin profil.

- Vi ved, hvad han kan tilføre os. Han er stærk, fuld af power, virkelig god teknisk, og han arbejder hårdt. Når han har spillet, har han altid gjort det godt, siger Zidane.

Real Madrid indtager tredjepladsen i ligaen og er ti point efter FC Barcelona efter 12 spillerunder.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx