08/07-17 18:14

Fuglsang mærker gode ben inden stor bjergtestFuglsang mærker gode ben inden stor bjergtest

Station des Rousses. Søndag venter årets måske hårdeste bjergetape i Tour de France, når feltet skal forcere hele syv stigninger - tre af dem er uden for kategori.

storybild

Lørdag varmede rytterne op til den velvoksne menu med tre bjerge og en etape i høj fart, og det passede Jakob Fuglsang (Astana) godt.

- Jeg synes egentlig, at det gik godt, og jeg følte mig godt tilpas. Så må vi håbe, at det fortsætter i morgen (søndag, red.). Det var godt med sådan en etape, inden det går løs, og det var rart at have en god følelse inden den etape, siger Fuglsang.

Han sad med de øvrige favoritter hjem lørdag, og Fuglsang har en meget simpel taktik for søndagens etape.

- Jeg skal sidde med så længe, jeg kan. Og hvis jeg har gode ben, skal jeg køre fra de andre, lyder det fra Astana-danskeren.

Han kunne lørdag se sin landsmand og holdkammerat Michael Valgren komme med i det voldsomt store udbrud på næsten 50 mand, der kom afsted. Og den slags er aldrig optimalt.

- Det er næsten aldrig nogen fordel at være så mange afsted, for så bliver der kørt til højre og venstre, siger Fuglsang.

Han sluttede som nummer 25 på etapen - 50 sekunder efter etapevinderen Lilian Calmejane (Direct Energie). Valgren blev nummer syv i samme tid som Fuglsang.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx