19/09-17 13:13

Neuer er ude resten af året efter operation i fodenNeuer er ude resten af året efter operation i foden

Bayern München-målmanden Manuel Neuer er først tilbage i det nye år, efter at han blev skadet til træning.

storybild

Manuel Neuer er ude i de kommende måneder for Bayern München med en fodskade. Scanpix/Guenter Schiffmann

München. Den tyske landsholdskeeper Manuel Neuer er tirsdag blevet opereret og vil først være tilbage i 2018, bekræfter bundesligaklubben.

Dermed er 31-årige Manuel Neuer ude i resten af efterårssæsonen for Bayern München.

Allerede mandag kom det frem, at Manuel Neuer havde pådraget sig en skade i foden til træning. Der er tale om et mindre brud i venstre fod.

Tirsdag blev Bayern München-anføreren opereret i Tübingen, og operationen gik helt efter planen.

Bayern München-formand Karl-Heinz Rummenigge ærgrer sig over skaden til Manuel Neuer, som også var ude med en fodskade i slutningen af sidste sæson.

- Vi er forfærdeligt kede af, at Manuel Neuer igen har pådraget sig en skade. Operationen forløb optimalt, og det er lige nu det vigtigste.

- Nu ser vi sammen med vores kaptajn fremad. Manuel vil i januar stå til rådighed for os lige så stærk som før, siger Rummenigge til klubbens hjemmeside.

Tirsdag aften skal Bayern München møde Schalke 04 på udebane i Bundesligaen. Kampen begynder klokken 20.30.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx