08/07-17 15:12; Opdateret: 08/07-17 16:00

Kevin Magnussen udgår af kvalifikationen i ØstrigKevin Magnussen udgår af kvalifikationen i Østrig

Spielberg. Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen har startposition nummer 15 ved søndagens Formel 1-grandprix i Østrig.

storybild

Det ligger fast, efter der lørdag blev kørt kvalifikation til grandprixet.

Danskeren fik problemer med hjulophænget på sin Haas-racer under Q1, så han nåede kun at sætte en enkelt tid. Den tid viste sig dog at være hurtig nok til, at danskeren gik videre til Q2.

Men desværre for Kevin Magnussen og hans team, så blev danskerens bil ikke klar til Q2, og han kom derfor ikke ud at køre anden kvalifikationsrunde.

Dagens hurtigste mand blev Mercedes-køreren Valtteri Bottas, der dermed har pole position ved søndagens grandprix. Det er finnens anden pole position i karrieren, og han ser nu frem til søndagens løb.

- Omgangene blev hurtigere og hurtigere, så jeg tror, det bliver et godt løb i morgen, siger Bottas ifølge AP.

Nummer to blev Sebastian Vettel fra Ferrari, og britiske Lewis Hamilton fra Mercedes blev nummer tre.

Hamilton får dog startposition otte ved søndagens løb, da den britiske racerstjerne har fået en straf på fem startplaceringer.

Årsagen til straffen er, at Mercedes har været nødt til at foretage en udskiftning af gearkassen, hvilket er i strid med reglerne på nuværende tidspunkt i sæsonen.

Men på trods af straffen, så var Lewis Hamilton tilfreds med sin tredjeplads.

- Selvfølgelig ville jeg gerne have forbedret min tid, men sådan skulle det ikke være i dag, siger briten.

Magnussens holdkammerat fra Haas, Romain Grosjean, fik den syvendehurtigste tid.

Magnussen har ellers haft god fart i bilen i Østrig. Den 24-årige dansker noterede den syvendehurtigste tid af de 20 kørere i den tredje og sidste træning.

Han var 0,079 sekunder hurtigere end holdkammeraten Romain Grosjean, der var ottendehurtigst, og fredag satte Magnussen syvendehurtigste tid i den anden træning.

Weekendens Formel 1-grandprix i østrigske Spielberg køres søndag klokken 14.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Kan du se ligheden? Meghan Markles...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx