12/02-14 21:09

Wozniacki taber skuffende i DohaWozniacki taber skuffende i Doha

I sin første kamp siden Australian Open tabte Caroline Wozniacki til Yanina Wickmayer i Doha.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkivbillede)

Efter en turneringspause på godt tre uger vendte Caroline Wozniacki tilbage i WTA-turneringen i Doha, hvor det blev til nederlag allerede i den første optræden.

Danskeren trådte ind i anden runde og tabte 4-6, 5-7 til belgieren Yanina Wickmayer, der rangerer som nummer 72 i verden.

Se Wozniackis hotte Playboy-veninde smide tøjet
Se Wozniackis hotte Playboy-veninde smide tøjet

Caroline Wozniacki fik ellers den bedste start på kampen og brød øjeblikkeligt i første sæt. Og efter Yanina Wickmayer brød tilbage og kom på 3-3, tog danskeren et nyt servegennembrud til 4-3.

Herefter gik Wozniacki dog helt i stå og tabte de tre næste partier - heraf to i egen serv - og dermed sættet 4-6.

Danskeren havde muligheden for at indlede andet sæt med et brud, men belgieren afværgede. I stedet kom Wozniacki selv i problemer ved 1-2, og på sin fjerde breakbold bragte Wickmayer sig på 3-1.

Men så var det den danske nummer 11 i verden, der kæmpede sig tilbage i den ustabile kamp. Hun brød prompte tilbage og servede sig efterfølgende på 3-3.

Wozniacki var nu i teten, og efter endnu et servegennembrud kunne Wozniacki serve andet sæt hjem ved stillingen 5-4. Men nej. Igen brød Wickmayer tilbage og servede sig på 6-5.

Her er Wozniackis nye træner
Her er Wozniackis nye træner

Så skulle Wozniacki vinde sit eget serveparti for at sende sættet ud i tiebreak. Det lykkedes ikke. Wickmayer vandt de sidste fire point og udnyttede sin første matchbold.

Det var første gang i syv forsøg, at hun havde succes med at slå den tidligere verdensetter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx