09/07-17 16:34

Kevin Magnussen om nedtur: Heldet var ikke med migKevin Magnussen om nedtur: Heldet var ikke med mig

Spielberg. Søndag måtte Formel 1-køreren Kevin Magnussen udgå af det østrigske grandprix, da han fik tekniske problemer med sin Haas-racer efter 30 omgange.

storybild

Danskeren havde ellers kørt sig op som nummer 11 fra en startposition som nummer 15, så han var skuffet efter løbet.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke får lavet et resultat, siger Magnussen til TV3+ efter løbet i Spielberg i Østrig.

- Heldet var ikke med mig i denne weekend.

På trods af nedturen i Østrig, så ser Kevin Magnussen fremad og glæder sig over de positive ting, som han håber, at Haas-holdet kan tage med til det næste grandprix, der køres i Storbritannien.

- Vi har god fart i bilen, og jeg synes, det kører godt for tiden. Der er ikke nogen grund til at være pessimistisk. Farten er der, og det er vigtigt at tage med, siger Magnussen.

Dagens vinder blev Valtteri Bottas (Mercedes), der startede fra pole position.

Sebastian Vettel (Ferrari) blev nummer to, mens australske Daniel Ricciardo (Red Bull) sluttede som nummer tre lige foran britiske Lewis Hamilton (Mercedes).

Kevin Magnussens Haas-kollega, Romain Grosjean, sluttede som nummer syv.

I den samlede VM-stilling ligger Sebastian Vettel fortsat nummer et.

Tyskeren har nu 171 point, mens Lewis Hamilton har 151 point. Valtteri Bottas hentede en smule ind på briten og har 136 point som nummer tre.

Magnussen er med 11 point faldet tilbage til 14.-pladsen. Den danske kører er blevet overhalet af teamkammeraten Grosjean, der har 18 point.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx