09/03-14 17:03

Oprykkere klar til FA Cup-semifinale efter ydmygelseOprykkere klar til FA Cup-semifinale efter ydmygelse

På tre sene scoringer hjemme mod Sunderland sikrede Hull sig en plads i FA Cuppens semifinaler.

storybild

(Billede: Polfoto)

Premier League-oprykkerne fra Hull har haft en stærk sæson i den bedste engelske række, og klubbens drøm om en FA Cup-triumf lever også i bedste velgående.

Søndag aften besejrede østenglænderne ligarivalerne fra Sunderland med 3-0 på hjemmebane i FA Cuppens kvartfinale.

Tilskuerne på KC Stadium skulle vente 68 minutter, før der kom gang i målscoringerne. Først bragte forsvarsspilleren Curtis Davies værterne i front, og siden cementerede irske David Meyler og Matty Fryatt sejren for Hull.

Arsenal kvalificerede sig lørdag også til FA Cup-semifinalerne med en 4-1-sejr hjemme over Everton. Og tidligere søndag sikrede League One-klubben Sheffield United sig også videre avancement med en 2-0-sejr hjemme over Charlton.

Manchester City tager imod Wigan i den sidste kvartfinalekamp. De to hold mødtes i øvrigt i sidste års finale, hvor Wigan overraskende triumferede.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx