12/05-18 13:20

Magnussen bliver nummer seks i sidste Barcelona-træningMagnussen bliver nummer seks i sidste Barcelona-træning

Kevin Magnussen fik en fin optakt til lørdagens kvalifikation til Formel 1-grandprixet i Barcelona.

storybild

Kevin Magnussen blev nummer seks i den sidste træning i Barcelona. Scanpix/Manu Fernandez

Barcelona. Racerkøreren Kevin Magnussen rykkede sig i den positive retning i forhold til konkurrenterne ved den sidste træning forud for kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Barcelona.

Ved lørdagens træning - den tredje i alt - kunne den danske Haas-kører notere sig feltets sjettehurtigste tid.

I den første træning blev danskeren nummer 11, mens han blev nummer otte i den anden træning. De to træninger blev kørt fredag.

I begge tilfælde var teamkammeraten Romain Grosjean hurtigere, men lørdag havde Magnussen en knivspids mere fart i bilen og henviste franskmanden til syvendepladsen.

Magnussens bedste tid lød på 1 minut og 18,357 sekunder, mens Grosjean kunne notere sig 1 minut og 18,706 sekunder.

Dermed var Haas-bilerne hurtigst blandt midterholdene.

Briten Lewis Hamilton (Mercedes) var hurtigst med tiden 1 minut og 17,281 sekunder, mens teamkammeraten Valtteri Bottas fra Finland kom ind på andenpladsen.

Den tredje træning sluttede dramatisk, da Brendon Hartley mistede kontrollen over sin Toro Rosso-racer og kørte af banen, men han var heldig og slap umiddelbart uden skrammer.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Laudrup om afdød Brøndby-borgmester:...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx