10/05-18 18:26

Medie: Wayne Rooney er tæt på amerikansk skifteMedie: Wayne Rooney er tæt på amerikansk skifte

Ifølge BBC er Wayne Rooney enig med MLS-klubben DC United om et skifte i sommerens transfervindue.

storybild

Wayne Rooney kan være på vej til et skifte til amerikanske DC United. Scanpix/Paul Ellis

Liverpool. Premier League-sæsonen lakker mod enden, og det samme gør Wayne Rooneys ophold i Everton muligvis.

I hvert fald melder britiske BBC News, at 32-årige Rooney er på vej til den amerikanske klub DC United.

Ifølge BBC News er Rooney enig med MLS-klubben om et skifte i sommerens transfervindue. Dermed kan hans retur til Everton blive en kort en af slagsen.

Rooney skiftede før den igangværende sæson fra Manchester United til Everton, hvor han også indledte sin karriere.

Han skiftede på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2019.

I Liverpool-klubben er det blevet til 31 Premier League-kampe og ti scoringer. Han har også nettet en enkelt gang i Europa League.

Det gør ham til holdets topscorer i sæsonen, men manager Sam Allardyce vil ikke garantere den rutinerede spiller en plads i startopstillingen i næste sæson.

Med en runde tilbage ligger Everton på ottendepladsen i Premier League. I sæsonens sidste kamp mod West Ham skal Everton forsøge at holde Leicester bag sig i tabellen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lyntransfer: Eftertragtet...
bt.dk
Tragedie: Ung mand død i ulykke på...
bt.dk
Frygtelig virus, man ikke kan...
bt.dk
Kender du det? 'Der er folk på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx