27/12-17 09:49

Italiensk trænerlegende: Bonucci kan ikke forsvareItaliensk trænerlegende: Bonucci kan ikke forsvare

AC Milan har det svært i denne sæson, der ellers skulle have været vendepunktet for den skrantende klub.

storybild

AC Milans Leonardo Bonucci var udset til at blive symbolet på AC Milans genrejsning i denne sæson, men det har udviklet sig til lidt af et mareridt for både klubben og Bonucci. Reuters/Ciro De Luca

Milano. Den italienske storklub AC Milan har forud for denne sæson satset stort på at vende tilbage til toppen i den bedste italienske liga efter flere skuffende sæsoner.

Men det er slet ikke gået, som klubben havde forventet og håbet. Nu langer Fabio Capello, som er tidligere træner i klubben, ud efter Leonardo Bonucci, der blev hentet forud for sæsonen til at styre forsvaret.

Capello, der i 1990'erne vandt fire italienske mesterskaber og Champions League med klubben, mener faktisk slet ikke, at den italienske landsholdsspiller kan finde ud af at forsvare.

- Han (Bonucci, red.) er den bedste italienske forsvarsspiller, når han har bolden ved fødderne. Der er han blandt de tre bedste i verden, siger Capello til Sky Sports Italia.

- Men han kan ikke forsvare. Han har store problemer. Det var ideelt for ham i Juventus, hvor han kunne spille frit. Det er perfekt for ham at spille i et tremandsforsvar, men han har svært ved at spille i et firemandsforsvar.

Det vakte stor opsigt, da Bonucci forud for sæsonen blev hentet hos de italienske mestre fra Juventus for et beløb i omegnen af 310 millioner kroner.

Den 30-årige italiener var én blandt en række forstærkninger, som klubben sikrede sig i jagten på igen at spille med, hvor det er sjovt.

Men efter 18 runder i Serie A er der kun hentet 24 point, og det rækker til en skuffende placering som nummer 11.

De nedslående resultater førte for en måned siden til, at klubben fyrede Vincenzo Montella og ansatte klubikonet Gennaro Gattuso som cheftræner.

Men holdet har ikke fundet melodien under Gattuso, og det er kun blevet til en enkelt sejr, en uafgjort og to nederlag med ham ved roret.

Bonucci var med til at vinde alle seks mesterskaber, som Juventus har taget på stribe de seneste år. Han blev desuden kåret til årets spiller i Italien i 2016, og han har spillet 75 landskampe for Italien.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Søren Pind var tæt på dansk...
bt.dk
Irina afslører nyt...
bt.dk
DMIs meteorolog har en nedslående...
bt.dk
Markant profil giver Støjberg tørt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx