Af Ritzau - 04/01-17 11:01; Opdateret: 04/01-17 11:33

Wozniacki cruiser videre og tager favoritrolleWozniacki cruiser videre og tager favoritrolle

Efter sikker sejr i anden runde er Caroline Wozniacki nu favorit i Auckland, da begge Williams-søstre er ude.

Bildstrecke im Grossformat »
Se højdepunkterne fra Carolines tenniskarriere i billeder Caroline Wozniacki i den grønne dragt, hun har båret i et forrygende efterår i 2016. Caroline Wozniacki med sin Pan Pacific titel, som hun vandt i 2010 og genvandt i 2016 Wozniacki som nummer 1 på verdensranglisten i 2010 Stor præstation som nummer 1 i verden som blot 20-årig Karrieren har budt på mange triumfer, nemlig hele 25 WTA-titler (pr. 15. oktober). Her poserer hun med vindertrofæet til Brussels Open i 2011 Wozniacki er kommet langt siden hun som ganske ung tog den danske tennisverden med storm. Allerede som 11-årig sagde hun, at hun ville være nummer 1 i verden. Undervejs har Wozniacki også fundet kærligheden. I 2013 blev hun forlovet med den nordirske golfspiller Rory McIlroy. Kærligheden varede dog ikke længe, og i maj 2014 meddelte McIlroy, at de var gået fra hinanden. Han gjorde det forbi via en sms til hende, efter at bryllupsinvitationerne var sendt ud. Det er dog ikke kun golfspillere, hun har mødt af spændende mænd. Her ses hun hilse på Barack Obama, efter at den amerikanske præsident har slået tilbage på en serv fra Wozniacki, i forbindelse med det årlige Easter Egg Hunt, i det hvide hus. Caroline har også opbygget et stærkt venskab til sin kollega i branchen, nemlig Serena Williams, som er danskerens slyngveninde. Her set sammen til en modeopvisning i New York. En glad Caroline Wozniacki, der krydser mållinjen under New York City Marathon i 2014. Wozniacki har haft et stærkt og tæt forhold til sin familie. Hun trænes af farmand Piotr, og brormand Patrik er fodboldspiller, og har også deltaget i Vild Med Dans, hvor han her prøvedanser med søster. Ved OL i Rio 2016 blev Caroline Wozniacki valgt som fanebærer for Danmark. Det er dog ikke altid at tingene er gået helt godt for tennisdarlingen, som i USA har fået tilnavnet ''Miss Sunshine'', fordi hun altid smiler. Wozniacki har snakket om, at hendes karriere ikke varer længe endnu, og det er kun hende selv, der ved hvad fremtiden byder på.

Caroline Wozniacki har taget hul på tennissæsonen 2017, og danskeren viser lovende takter (arkivfoto).

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki fortsatte den sikre stil ved WTA-turneringen ASB Classic i Auckland efter udspilningen af Nicole Gibbs i første runde.

I anden runde besejrede hun amerikaneren Varvara Lepchenko med cifrene 6-3, 6-3 efter godt en time og et kvarters spil.

Wozniacki har trænet hårdt: - Glad for det kan ses
Wozniacki har trænet hårdt: - Glad for det kan ses

Tredjeseedede Wozniacki åbnede vaklende og fejlbetonet, hvilket Lepchenko udnyttede til at bryde danskeren i første parti.

Amerikaneren, som er nummer 89 på verdensranglisten, kunne dog også lave fejl. Wozniacki brød omgående tilbage, fik stabilitet i sine slag og bragte sig på 5-2 for efterfølgende at tage sættet med 6-3.

Lepchenkos grundspil var ganske fint, men når det lykkedes danskeren at flytte rundt på sin modstander, resulterede det i en del amerikanske fejl.

Til gengæld lignede det, at Wozniacki var faldet i søvn mellem første og andet sæt.

Lepchenko åbnede med at vinde de første otte bolde. Det resulterede i to blanke partier og 2-0 til den undertippede amerikaner.

Danskeren brød blankt tilbage til 1-2, og så var hun varm.

Wozniacki kontrollerede kampen fuldstændig, Lepchenko kunne ikke slå igennem den danske defensiv.

Wozniacki kom på 5-2, og et amerikansk servegennembrud kunne ikke forhindre den danske sætsejr på 6-3.

I tredje runde, der svarer til kvartfinalen i turneringen, skal Wozniacki møde tyskeren Julia Görges.

De to spillere mødtes også i Auckland i 2015, hvor Wozniacki sejrede, mens det blev til tysk sejr i det seneste indbyrdes møde ved French Open i 2015.

Stillingen i indbyrdes kampe hedder 4-4, men det taler til danskerens fordel, at fire ud af de fem møder på hardcourt-underlaget, som også anvendes i Auckland, er endt med dansk sejr.

Kampen mellem Görges og Wozniacki spilles efter planen 6.30 torsdag morgen dansk tid.

Caroline Wozniacki starter året med næsten perfekt sejr
Caroline Wozniacki starter året med næsten perfekt sejr

Inden Wozniackis kamp måtte topseedede Serena Williams forlade turneringen efter et nederlag i anden runde.

Her tabte verdensranglistens nummer to til sin amerikanske landsmand Madison Brengle, verdensranglistens nummer 72.

Brengle vandt 6-4, 6-7, 6-4.

- Jeg forsøger at tænke på et ord, der ikke er uanstændigt. Men det var sådan, jeg spillede, lød det efter nederlaget fra Serena Williams.

Dermed er danskeren den højest seedede spiller tilbage i turneringen, efter at andenseedede Venus Williams måtte trække sig med en skade.

LÆS OGSÅ: 2017: Sådan går det Kevin, Caroline og alle de andre

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki vil bryde dum tradition

LÆS OGSÅ: Wozniacki: - Det kører fra starten af!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx