05/05-18 18:42

Kvinder detroniserer Olesen og Bjerregaard i GolfSixesKvinder detroniserer Olesen og Bjerregaard i GolfSixes

Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard blev slået ud efter omspil i det indledende gruppespil ved GolfSixes.

storybild

Sidste år vandt Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen den første udgave af GolfSixes, men danskerne kommer ikke til at gentage triumfen. Reuters/Andrew Boyers/arkiv

St. Albans. Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen kommer ikke til at gentage sejren fra sidste år ved golfturneringen GolfSixes i England.

Den danske duo, der sidste år vandt den første udgave af turneringen, måtte lørdag se sig slået ud efter det indledende gruppespil.

Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen blev efter et playoffopgør besejret af et europæisk kvindehold bestående af engelske Melissa Reid og spanske Carlota Ciganda.

De to hold var sluttet på en delt andenplads i gruppe A efter en sejr, en uafgjort og et nederlag.

GolfSixes spilles efter et anderledes format end sædvanligt i golfturneringer.

Som navnet antyder, spilles der seks huller i hver kamp, hvor hvert vundet hul giver et point.

Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen indledte med at tabe hele 1-5 til Thailand.

Herefter blev det 1-1 mod holdet med Melissa Reid og Carlota Ciganda. Holdene vandt et hul hver, mens de fire øvrige huller blev delt.

Danmark skulle dermed vinde den afsluttende kamp mod USA for at have en chance for at gå videre. Det lykkedes med en sejr på 3-2.

Eftersom både det danske hold og de europæiske kvinder havde vundet samlet fem huller i gruppespillet, skulle det hele afgøres i et omspil om, hvem der skulle følge med Thailands gruppevindere videre til kvartfinalerne.

Her var kvinderne bedst, og de skal dermed spille videre søndag.

Her spilles kvartfinaler, semifinaler og finale.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dronningens nære veninde har fulgt...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx