06/02-18 05:24; Opdateret: 06/02-18 07:33

Andersen udgår skadet i målrigt NHL-opgør mod eksklubAndersen udgår skadet i målrigt NHL-opgør mod eksklub

Toronto Maple Leafs slog Anaheim Ducks 7-4 efter Frederik Andersen måtte forlade isen efter et slag i hovedet.

storybild

Frederik Andersen (med nummer 31) under en tidligere kamp i NHL. Scanpix/Dan Hamilton/arkiv

Toronto. Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen måtte forlade isen i anden periode, da Toronto Maple Leafs slog Andersens tidligere klub Anaheim Ducks 7-4 i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Andersen fik et spark i hovedet af Anaheims Corey Perry og var tilsyneladende for groggy til at fortsætte.

Corey Perry trak pucken ind foran danskerens mål, hvor han faldt over en Toronto-spiller. I sit fald sparkede han bagover, og hans skøjtes klinge ramte Andersen lige i ansigtet. Danskeren vred sig i smerte, før han forlod banen.

Selv om situationen så voldsom ud, er der umiddelbart ikke lagt op til en længerevarende skadespause til den danske målmand.

Ifølge Torontos cheftræner, Mike Babcock, skal danskeren tirsdag træne med resten af holdet.

- Han ser ud til at have det godt, og så må vi se, hvordan det ser ud til træning i morgen (tirsdag, red.), siger Babcock ifølge nhl.com.

Den 28-årige dansker havde på tidspunktet for skaden lukket tre scoringer ind på 25 skud. Stillingen var 3-2 til Anaheim.

Toronto scorede dog kort efter to gange i streg, og var dermed foran 4-3 inden sidste periode. Her fik Anaheim først udlignet, før Toronto scorede de tre sidste mål i kampen.

Canadierne er i gang med en flot sæson, hvor Frederik Andersen har været en af de bærende kræfter. Holdet ligger nummer tre i Eastern Conference med 67 point for 55 kampe. Dermed er Toronto på sikker kurs mod slutspillet.

Der resterer dog stadig 27 kampe for holdet, inden billetterne til slutspillet skal uddeles.

Frederik Andersen spillede i Anaheim fra 2013 til 2016.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

LIGE NU: Politiet talstærkt til stede...
bt.dk
Bank går konkurs
bt.dk
Iskold luft mellem Sex and the...
bt.dk
Støjberg var inviteret til at holde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx