Af Ritzau - 11/05-17 23:49

Ribe-Esbjerg træner jagter 20 procents finalechanceRibe-Esbjerg træner jagter 20 procents finalechance

Claus Uhrenholt erkender Skjerns favoritværdighed, men vil give den fuld gas i den andet DM-semifinale.

storybild

Ribe-Esbjerg-træner Claus Uhrenholt måtte se sit hold slide forgæves, da Skjern hjemme vandt det første DM-semifinaleopgør. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Morten Stricker)

Skjern Håndbold gjorde torsdag vejen til en DM-finale en anelse nemmere, da det hjemme blev til 26-24-sejr over Ribe-Esbjerg Håndbold.

Dermed kan Skjern nøjes med uafgjort i returmødet i de to klubbers DM-semifinale og booke en finaleplads, mens Ribe-Esbjerg skal vinde to gange for at nå det forjættede land.

En opgave, der bliver svær, men ikke umulig ifølge Ribe-Esbjerg-træner Claus Uhrenholt.

- Chancen er stadig 80-20 (til Skjern, red.). Vi skal jo vinde de sidste to kampe.

- Favoritværdigheden ligger hos Skjern. Det har den gjort hele tiden, og det bliver den ved med.

Mens Skjern var store favoritter på hjemmebanefortet i Skjern Bank Arena, så havde Ribe-Esbjerg alt at vinde på udebanen i opgøret, der også blev tæt hele vejen.

Det er der ikke ændret på i returmødet, selv om Ribe-Esbjerg kun kan bruge en sejr.

- At holde Skjern på 26 mål er i sig selv en flot præstation.

- Jeg føler stadig, vi har alt at vinde. Vi er med her for at lære som trup og som klub, men Skjern er stadig favoritter til at gå videre.

- Vi skal spille på hjemmebane foran fuldt hus, og der er kun en vej, og det er at give den fuld gas og gå ind og nyde det og se, om vi kan tage sejren og presse Skjern ud i en tredje kamp, siger træneren.

Ribe-Esbjerg var foran 23-20 med ti minutter igen af torsdagens opgør, men mod slutningen mistede gæsterne offensive kræfter.

- Ti minutter er lang tid i en herrehåndboldkamp, og vi lavede kun et mål i de sidste syv minutter. Det gjorde udslaget, at vi ikke holdt en fornuftig scoringsfrekvens til sidst.

- Mine spillere leverede en fremragende indsats, og jeg kan ikke sætte noget på spillerne. Jeg er ked af, at vi ikke fik noget med heroppe, men sådan er det nogle gange ubarmhjertigt, siger Claus Uhrenholt.

Det andet semifinaleopgør mellem klubberne spilles søndag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx