Af Ritzau - 05/12-16 22:19

Danmark får fin EM-start med smal sejr over MontenegroDanmark får fin EM-start med smal sejr over Montenegro

Danmark rykkede tidligt fra Montenegro og hentede en sejr i den første kamp ved EM i håndbold for kvinder.

storybild

Anne Mette Hansen (tv.) var en af de danske spillere, som viste stor gennembrudskraft fra starten af kampen mod Montenegro. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Det kvindelige danske håndboldlandshold fik mandag aften en flot begyndelse på EM i Sverige.

Danmark vandt den første kamp i gruppe C med 22-21 over Montenegro. Det skete foran kun knapt 1700 tilskuere på Malmö Isstadion i Malmø.

Danmark førte med fem mål i første halvleg, men Montenegro kom senere tilbage.

Danmarks landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, og hans assistent, Søren Herskind, havde på forhånd svært ved at vide, hvordan montenegrinerne ville spille.

Montenegro havde nemlig skiftet mange spillere ud siden OL i Rio i august.

Hos Danmark havde venstrefløjen Maria Fisker fået sit meget omtalte pandebånd godkendt af Det Europæiske Håndboldforbund (EHF), men hun kom først i aktion fra begyndelsen af anden halvleg.

I stedet spillede Fie Woller på venstre fløj fra start, og det var også i venstre side, at Danmark var bedst.

Anne Mette Hansen og anfører Stine Jørgensen roterede flittigt mellem venstre back og playmaker, og begge var godt kørende, hvad angår træfsikkerhed.

Montenegro indledte med at brænde to tidlige straffekast, og da Balkan-landets spillere samtidig agerede rådvilde i angrebet over for Danmarks forsvar, kom Danmark foran 10-5 og senere 14-9.

Klavs Bruun Jørgensen spillede flere af sine EM-kort ud, blandt andre playmaker Lotte Grigel, der dog ikke imponerede voldsomt med flere afbrændere.

Mod slutningen af første halvleg blev både Stine Jørgensen og Anne Mette Hansen sparet, om end sidstnævnte måtte i aktion i forsvaret, da stregspilleren Stine Bodholt blev slået groggy.

Montenegros to målmænd fik tilsammen kun skrabet to redninger sammen på 16 danske forsøg i de første 30 minutter, mens Sandra Toft tog bedre fra i det danske mål.

11 sekunder før pausen kom Althea Reinhardt ind ved et straffekast, og Odense Håndboldmålmanden fejrede sin slutrundedebut ved at klare straffekastet.

Dermed gik Danmark til pause med en føring på 14-11.

Stine Jørgensen og Anne Mette Hansen vendte tilbage i anden halvleg, og de supplerede den høje højreback Mette Tranborg, der havde begrænset held i afslutningerne.

Danmark kom helt skævt i gang med anden halvleg. Offensiven fungerede slet ikke, og Montenegros topscorer, Milena Raicevic, kunne med tre scoringer - heraf to på straffekast - sørge for at udligne til 14-14.

Stine Bodholt var med til at holde Danmark inde i kampen i denne periode, da hun med tre mål holdt stillingen på 17-17.

Danmark kom foran med to mål, men havde svært ved at ryste Montenegro af.

Ti minutter før tid var stillingen 20-20, og stemningen var intens i den ellers langt fra fyldte hal.

40 sekunder før tid satte topscorer Stine Jørgensen sin niende scoring ind på et straffekast, så Danmark kom foran 22-21. Den stilling holdt kampen ud.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Historisk kro brændt ned til grunden
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx