Af Ritzau - 11/03-17 12:08

Nadal: Mindre Davis Cup vil være turneringens redningNadal: Mindre Davis Cup vil være turneringens redning

Tennisstjernen Nadal foreslår, at Davis Cup løber over en treårig periode for at få de bedste spillere med.

storybild

Rafael Nadal (forrest) mener, at Davis Cup-turneringen skal ændres, så den løber over en treårig periode. (Billede: Scanpix/Jayne Kamin-oncea)

Flere af de største tennisstjerner på herresiden har de senere fravalgt at stille op i Davis Cup.

En af dem er den tidligere verdensetter Rafael Nadal, der fire gange er gået hele vejen med Spanien.

Den spanske tennisspiller mener, at Det Internationale Tennisforbund (ITF) bør gøre noget drastisk for at redde den 117 år gamle turnering.

- Som jeg ser det, så kan vi ikke kåre en Davis Cup-vinder hvert eneste år, siger Nadal ifølge AFP.

- Det devaluerer turneringen. Hvis topspillerne ikke er med særlig tit, så er det, fordi det bliver gjort forkert, mener han.

ITF barsler med en plan om at reducere Davis Cup-kampene, så der spilles bedst af tre sæt - i dag er det bedst af fem sæt.

For spanieren betyder det ikke det store, om Davis Cup-kampene kan afvikles på eksempelvis to i stedet for tre dage. Kampkalenderen vil fortsat være lige så presset for de bedste spillere.

- Davis Cup er en smuk og følelsesladet turnering.

- For at bevare de følelser og kvaliteten, så skal man gøre noget for de bedste spillere. De bedste spillere skal have det godt med at spille, når der er kampe i Davis Cup, siger han.

Nadal mener, at landsholdsturneringen skal afvikles over tre år.

- Det kan betyde, at der eksempelvis er to kampe om året. Så vil det give mening for spillerne, og de vil være motiverede til at spille Davis Cup, siger han.

Fra 2004 til 2011 var Rafael Nadal med til at vinde Davis Cup fire gange, men kampene lå ifølge spanieren alt for tæt.

- Man slutter året af med at spille Davis Cup i december, og i januar begynder du forfra. Det er hårdt, siger han.

Rafael Nadal har meldt afbud til Spaniens landskamp mod Serbien i april i Davis Cup-turneringen, fordi han prioriterer at forberede sig til grussæsonen.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx