25/09-17 22:55

Sommerindkøb bomber Arsenal til sikker hjemmesejrSommerindkøb bomber Arsenal til sikker hjemmesejr

Alexandre Lacazette scorede begge mål, da Arsenal tog en favoritsejr over West Bromwich.

storybild

Alexandre Lacazette scorede to gange for Arsenal mod West Bromwich. Reuters/Dylan Martinez

London. Alexandre Lacazette kostede Arsenal næsten en halv milliard kroner, da han i sommer blev hentet i Lyon, men den franske forward har påbegyndt tilbagebetalingen.

Lacazette blev med to scoringer matchvinder, da London-klubben tog den ventede hjemmesejr over West Bromwich, der blev slået 2-0.

I en underholdende første halvleg bragte franskmanden sig på måltavlen efter 20 minutter, da han sendte en returbold fra West Bromwich-keeper Ben Foster i mål.

At det blev halvlegens eneste scoring, gav et dårligt billede af forløbet, for begge hold havde fine chancer i en meget åben forestilling.

Efter pausen havde Arsenal bedre kontrol over kampen, og publikum på Emirates Stadium kunne glæde sig over en god præstation af det ofte udskældte hjemmehold.

Sejren blev reelt sikret godt midtvejs i anden halvleg, da Aaron Ramsey blev nedlagt i feltet af en klodset tackling fra Allan Nyom.

Ben Foster gættede, hvor Lacazette ville sparke, men angriberens straffespark sad så yderligt, at WBA-keeperen ikke kunne nå ud til bolden.

Herefter opgav gæsterne tilsyneladende ævred, og kampen faldt en del i intensitet, mens Arsenal-spillerne kørte de sidste 20 minutter på automatpilot.

Arsene Wengers mænd har med sejren ti point efter seks kampe og er på syvendepladsen i Premier League.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx