Af Ritzau - 19/12-16 17:17

FC Barcelona sender stjerneparade på tidlig juleferieFC Barcelona sender stjerneparade på tidlig juleferie

Lionel Messi, Neymar og Luis Suarez spiller ikke mere for den spanske storklub i år.

storybild

Luis Suarez og Lionel Messi kommer ikke til at score flere mål for Barcelona i 2016. (Billede: Reuters/Albert Gea)

Juleferien kommer tidligt til fodboldklubben FC Barcelonas tre stjerneangribere i år.

Den spanske storklub meddeler mandag, at Lionel Messi, Neymar og Luis Suarez alle har fået tidligt fri og ikke kommer i kamp mere i 2016.

Den sydamerikanske trio vil således ikke optræde i FC Barcelonas returopgør i pokalturneringen hjemme mod Hercules på onsdag.

De to hold mødes i et opgør i 16.-delsfinalerne, hvor FC Barcelona er trådt ind i turneringen.

Det første opgør sluttede 1-1.

Barcelonas cheftræner, Luis Enrique, finder det dog ikke nødvendigt kigge mod sin giftige angrebstrio for hjælp til at overkomme de undertippede gæster, som til daglig spiller i Segunda Division B - altså på tredjehøjeste liganiveau.

- De tre forreste har aldrig spillet i første runde af pokalturneringen, og jeg mener, det er nødvendigt, at de påbegynder deres ferier, siger Luis Enrique.

Ud over angrebsstjernerne har kun den store forsvarsspiller Gerard Pique fået tidlig juleferie.

Efter pokalkampen mod Hercules får de øvrige førsteholdsspillere ferie i syv-otte dage.

FC Barcelonas første kamp i det nye år er på udebane mod Villarreal 8. januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx