26/04-18 23:06

Brøndbys tomålsskytte mod FCM: I år skal vi vinde finalenBrøndbys tomålsskytte mod FCM: I år skal vi vinde finalen

Kamil Wilczek mener, at Brøndby havde kontrol i næsten hele pokalsemifinalen mod FC Midtjylland.

storybild

Brøndby. Kamil Wilczek var en af de helt store profiler, da fodboldklubben Brøndby torsdag aften spillede sig i finalen i den danske pokalturnering for andet år i træk.

Den polske angriber scorede i kampens første minut til 1-0 hjemme mod FC Midtjylland, og i anden halvleg lukkede han kampen med scoringen til 3-1.

Sidste år tabte Brøndby 1-3 til FC København i finalen, men i år skal det blive anderledes, siger Kamil Wilczek.

- Det er en stor ting at være i finalen to gange i træk. Sidste år tabte vi, men i år skal vi have et trofæ med hjem, siger han til Brøndbys hjemmeside.

- Det er en fantastisk følelse at være i finalen igen. Jeg synes, vi spiller en rigtig god kamp.

- Bortset fra de første 15 minutter af anden halvleg har vi jo kampen under kontrol, siger han.

Brøndbys cheftræner, Alexander Zorniger, er stolt af sit hold.

- Det hurtige mål i dag åbnede kampen for os. Vi kender alt til FC Midtjyllands styrker, så det var vigtigt, at vi var klar mentalt fra start, og det var vi.

- Vi viste stor mental styrke i hele kampen, siger tyskeren, som på to sæsoner i Brøndby har ført klubben til to pokalfinaler.

Brøndby skal Kristi himmelfartsdag 10. maj møde Silkeborg i finalen, og Alka Superligaens tophold kommer til at gå ind til finalen som favorit.

Det er Brøndbys tiende pokalfinale, siden klubben i 1988 tabte finalen 1-2 til AGF.

Brøndby har seks gange vundet pokalfinalen, senest i 2008.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Gitte brugte to timer på at køre 200...
bt.dk
Revy-krigen er afgjort: Denne revy er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx