Af Michael Bo Mortensen - 29/09-13 19:09

Fantastisk Suarez-comeback i Premier LeagueFantastisk Suarez-comeback i Premier League

Liverpool-angriberen Luis Suarez fik nettet to gange, da Liverpool vandt 3-1 ude over Sunderland.

storybild

En glad Luis Suarez efter en af sine scoringer i dagens kamp mod Sunderland. (Billede: Polfoto)

Angriberen Luis Suarez havde ikke spillet en Premier League-kamp siden april. Søndag var Liverpool-stjernen afgørende med to mål i 3-1-sejren ude over Sunderland.

Suarez fik 10 spilledages karantæne for at bide Chelsea-spilleren Branislav Ivanovic i armen i en Premier League-kamp i april.

For første gang siden den famøse kamp i sidste sæson var Suarez tilbage i den bedste engelske række, efter han i midtugen også var med i Liverpools 0-1-nederlag ude til Manchester United i pokalturneringen Capital One Cup.

Liverpool kom foran 1-0 på et yderst kontroversielt mål efter knap en halv time. Angriberen Daniel Sturridge scorede målet med den ene arm, så målet burde aldrig have været godkendt.

Men det blev det, og så kunne Liverpool stille sig lidt mere tilbage på banen og lukrere på giftige kontrastød.

Det var guf for Sturridge og Suarez, som mand-mod-mand var klasser bedre end Sunderlands forsvarsspillere.

Liverpools angrebsduo viste fin forståelse for hinanden, da Sturridge fandt Suarez i feltet, og uruguayaneren havde ingen problemer med at sende bolden i nettet efter 36 minutter.

Italieneren Emanuele Giaccherini fik reduceret til 1-2 kort inde i anden halvleg, og Sunderland havde flere chancer for at få udlignet, men udnyttede dem ikke.

I stedet slog Suarez til med sit andet mål i kampen, og dermed fik han et fremragende comeback i ligaen for Liverpool.

Daniel Agger var fit nok til at være med på bænken for Liverpool, efter at den danske landsholdsanfører har været ude med en mindre skade. Men Agger kom aldrig på banen.

Liverpool har med sejren 13 point efter seks kampe, og det er blot to point færre end Arsenal, som fører Premier League.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
Legendarisk stjerne gør endelig comeback
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Politiet jagter mand med specielle...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx