12/04-18 20:46

Nikolaj Jacobsen forudser svær dansk EM-kvalifikationNikolaj Jacobsen forudser svær dansk EM-kvalifikation

Det danske herrelandshold i håndbold møder Montenegro, Ukraine og Færøerne på vejen mod EM-slutrunden i 2020.

storybild

Landstræner Nikolaj Jacobsen sender i slutningen af oktober Danmark ud i de første EM-kvalifikationskampe frem mod slutrunden i 2020. Scanpix/Ruud, Vidar

Trondheim. De danske håndboldherrers vej mod EM-slutrunden i 2020 blev fastlagt torsdag, og den kan godt vise sig som en udfordring.

Det vurderer landstræner Nikolaj Jacobsen, efter at Danmark ved lodtrækningen i Trondheim endte i kvalifikationsgruppe 8 sammen med Montenegro, Ukraine og Færøerne.

- Det var en lidt blandet lodtrækning. Det bliver en speciel oplevelse at møde Færøerne, som vi har et godt forhold til, og som har mange spillere i Danmark.

- Montenegro var til gengæld et af de sværeste hold fra pot 2, ligesom Ukraine heller ikke var ønskemodstanderen i pot 3, så det bliver et par svære kampe, siger landstræneren i en pressemeddelelse.

EM-slutrunden spilles i Sverige, Østrig og Norge.

Danmark var placeret i øverste lag og slap derfor for at møde Frankrig, Kroatien, Tyskland, Slovenien, Hviderusland, Ungarn og Makedonien.

Derudover er de tre værtsnationer samt de spanske europamestre direkte kvalificeret, så disse lande kunne Danmark heller ikke møde.

Om udsigten til at møde Montenegro og Ukraine siger Nikolaj Jacobsen:

- Montenegro kender vi godt, og de har en masse dygtige, unge spillere. Samtidig er det heller ikke et sjovt sted at spille.

- Ukraine har jo et Champions League-hold i HC Motor Zaporozhye, og det borger selvfølgelig for kvalitet, ligesom de altid kæmper med om slutrundepladserne i kvalifikationsturneringerne, siger Nikolaj Jacobsen.

De første kvalifikationskampe bliver spillet i slutningen af oktober, og kvalifikationen slutter med to runder i slutningen af juni i 2019.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Dansk stjernerytter efter sit...
bt.dk
'Nogen af os vil altid gå rundt og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx