04/12-13 19:45

Cristiano Ronaldo får sit eget museum på MadeiraCristiano Ronaldo får sit eget museum på Madeira

15. december åbner et Ronaldo-museum i hovedbyen på portugiserens fødeø, Madeira.

storybild

Denne tyske pige kommer formentligt til at elske Cristiano Ronaldos nye museum. Hun ser hvert fald glad ud for fodboldstjernens voksfigur. (Billede: Polfoto/arkivfoto)

Selv om Cristiano Ronaldo ikke engang er fyldt 30 endnu, så er han allerede på vej på museum. Sit helt eget, endda.

15. december åbner fodboldspilleren med den suveræne sparketeknik et museum i byen Funchal på øen Madeira, hvor han kommer fra.

Hattrick: Bale imponerer i Ronaldos fravær
Hattrick: Bale imponerer i Ronaldos fravær

- Jeg vil besøge min familie og forberede de sidste ting på museet, siger Real Madrid-spilleren ifølge nyhedsbureauet DPA.

Ronaldo fløj ifølge en lokal vis over til øen i sit eget privatfly, og med sig havde han en masse trofæer og udstillingsgenstande, som fremover skal fremvises på museet.

På spørgsmålet om, hvorvidt der bliver gjort plads til den såkaldte Ballon D'Or, som uddeles til verdens bedste fodboldspiller hvert år, svarer Ronaldo undvigende:

Franck Ribery: Jeg er mere elsket end Ronaldo
Franck Ribery: Jeg er mere elsket end Ronaldo

- Jeg har allerede vundet prisen (i 2008, red.), og med hensyn til uddelingen i år, så må jeg gentage, at jeg ikke vil tale om det. Jeg forsøger bare at spille god fodbold, siger "CR7", som han markedsfører sig selv om.

Cristiano Ronaldo vil bruge nogle af sine mange millioner på at udvikle erhvervslivet og turismen på Madeira.

Han har ud over museet også angiveligt sat penge i byggeriet af et nyt femstjernet hotel på øen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx