Af Daniel Remar - 27/08-17 08:55

Smask! Mayweather stopper McGregor i storkampSmask! Mayweather stopper McGregor i storkamp

Floyd Mayweather besejrede Conor McGregor på teknisk knockout i storkampen på amerikansk grund i Las Vegas.

storybild

(Billede: Mark J. Rebilas)

Endelig fik boksehandskerne lov til at tale i den meget imødesete kamp mellem bokseren Floyd Mayweather og MMA-kæmperen Conor Mcgregor. Og her blev det bokseren, der vandt den udfordring, selvom Conor McGregor gav Floyd Mayweather god modstand undervejs.

Men det var Floyd Mayweather, som levede op til favoritværdigheden, og udboksede Conor McGregor, og det fik kamplederen til at stoppe opgøret og tildele amerikaneren sejren på teknisk knockout i 10. omgang.

Den afgørelse kom efter, at Conor McGregor havde taget imod en byge af slag fra Floyd Mayweather, og ireren sejlede rundt i ringen - træt og udkørt efter mange hårde runder.

Conor McGregor begyndte ellers kampen bedst og var mest aktiv i de indledende omgange, hvor han pressede Floyd Mayweather, som slet ikke kom i gang. Således førte ireren kampen på point efter de første tre omgange, men så åbnede Floyd Mayweather op for sin boksning og overtog opgøret.

Conor McGregor viste sig som en bedre bokser end ventet, men han var chanceløs, da først Floyd Mayweather skruede tempoet i vejret og fik gang i kombinationerne. Men kampen blev dog ikke den farce, som mange havde frygtet.

Sejren på teknisk knockout var Floyd Mayweathers nummer 50 som proffessionel. Og han rangerer nu som den eneste bokserne nogensinde med en rekordliste på 50 sejre uden nederlag. Den 40-årige amerikaner bekendtgjorde efter kampen, at det var hans definitivt sidste nogensinde.

Hvis du ikke fik set kampen, så kan du genopleve BTs liveblog herunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx