Af Ritzau - 30/01-17 23:07

Barcelona-lejesvend ser rødt og bliver dyr for ValenciaBarcelona-lejesvend ser rødt og bliver dyr for Valencia

Valencia var foran 1-0, men endte med at tabe 1-3 ude til Las Palmas i den bedste spanske fodboldrække.

storybild

Valencia har lejet FC Barcelonas angriber Munir El Haddadi (til venstre), og han kostede point mandag aften. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Jose Jordan)

Et rødt kort skulle vise sig at blive meget afgørende i kampen mellem Las Palmas og Valencia i Primera Division mandag aften.

Valencia fik udvist angriberen Munir El Haddadi, som er lejet i FC Barcelona, og så gik Las Palmas fra stillingen 1-1 til at vinde 3-1.

Inden da var Valencia kommet foran 1-0 ved angriberen Santi Mina efter 21 minutter.

Hjemmeholdet Las Palmas fik udlignet til 1-1 på et smukt langskud af Jonathan Viera kort før pausen.

Fodboldkampen var meget lige, inden Munir El Haddadi modtog to gule kort på tre minutter - i det 48. og 51. minut.

Det kan især undre, at lejesvenden ved det andet gule kort valgte at komme så hensynsløst ind i en tackling på en Las Palmas-spiller.

Det røde kort kom til at koste Valencia dyrt.

Seks minutter efter udvisningen scorede Las Palmas-spilleren Mauricio Lemos til 2-1, og fire minutter senere cementerede Kevin-Prince Boateng sejren efter ringe forsvarsspil af Valencia.

Med sejren har Las Palmas på 11.-pladsen 28 point efter 20 kampe, mens Valencia har 19 point efter 19 kampe på en skuffende placering som nummer 15.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Slukker Palles VM-drøm: Får ikke...
bt.dk
Bank går konkurs
bt.dk
Mysterium på Christiania: Hvorfor...
bt.dk
Politiet har fundet lig i nedbrændt hus
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx