Af Ritzau - 11/12-16 23:22

Højt dansk niveau overrasker landstrænerenHøjt dansk niveau overrasker landstræneren

Det blev til et smalt nederlag til Norge ved EM, men danskerne kunne bestemt være deres indsats bekendt.

storybild

Mette Tranborg (i hvidt) var en af de danske spillere, som gjorde en rigtig god figur i EM-opgøret mod Norge. (Billede: Scanpix/Jonathan Nackstrand)

Danmark var ikke langt fra at hente et overraskende EM-point mod Norge søndag aften, men det endte med et hæderligt nederlag på 20-22.

Det ærgrede naturligvis landstræner Klavs Bruun Jørgensen, men han var glad for at se det niveau, som hans hold viste efter at være kommet bagud 0-6 i kampens start.

- Vi blev ved med at tro på det, og det gør mig glad. Og vi fremstod som et hold hele vejen igennem, og det gør mig også glad, siger Klavs Bruun Jørgensen, som ikke var bange for, at holdet ville faldet sammen ved 0-6.

- Vi har vist igennem hele turneringen, at vi lige præcis kan finde ud af at holde tungen lige i munden og arbejde videre.

Danmark spillede noget af det bedste, man længe har set fra et dansk kvindelandshold i anden halvleg, hvor Norge blev holdt på sølle otte scoringer.

Spørgsmål: Er du overrasket over det niveau, I viste?

- En lille smule ja. Men nu begynder jeg at stole på, at den er der. Det er ikke bare tilfældigt, lyder det fra landstræneren.

Norge regnes som verdens bedste landshold og er favorit til at vinde EM.

Alligevel havde Klavs Bruun Jørgensen allerede inden kampen en god fornemmelse af, at hans danske kvinder godt kunne drille nordmændene.

- Det troede jeg faktisk. Jeg tror, at denne her kamp er den, jeg har været mindst nervøs til. Jeg havde en god fornemmelse, siger han.

Danmark spiller sin næste kamp tirsdag, hvor modstanderen er de russiske OL-guldvindere, som dog ikke har imponeret hidtil ved EM.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
Lagde du mærke til denne detalje til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx