17/04-18 07:59

Golden State vinder igen uden Stephen Curry i NBA-slutspilGolden State vinder igen uden Stephen Curry i NBA-slutspil

NBA-mestrene var bagud ved pausen mod San Antonio Spurs, men det endte med endnu en sejr på hjemmebane.

storybild

Golden State Warriors besejrede igen San Antonio Spurs i NBA-slutspillet. Scanpix/Ezra Shaw

Oakland. Golden State Warriors er godt på vej videre fra første runde af NBA-slutspillet i basketball.

De regerende mestre måtte dog kæmpe noget hårdere end i den første kamp mod San Antonio Spurs, inden det tidligt tirsdag morgen dansk tid blev til en sejr på 116-101 hjemme i Oracle Arena i Oakland.

San Antonio Spurs førte 53-47 ved pausen, men fra begyndelsen af tredje quarter begyndte hjemmeholdet at overtage initiativet.

Før fjerde og sidste quarter var gæsterne dog kun bagud 75-80, men i det afsluttende quarter viste Golden State klassen og var hele tiden foran med nogenlunde sikker margin.

San Antonios LaMarcus Aldridge scorede 34 point og lavede 12 rebounds.

For Golden State var Kevin Durant topscorer med 32 point, mens Klay Thompson lavede 31 point.

Mestrene var lige som i den første slutspilskamp mellem holdene uden den skadede superstjerne Stephen Curry.

Med sejren fører Golden State Warriors 2-0 i kampe i serien, der spilles som bedst af syv kampe.

I nattens anden kamp i NBA-slutspillet vandt Miami Heat 113-103 ude over Philadelphia 76ers, så Miami fik udlignet til 1-1 i kampe.

Philadelphia mødte op til kampen med 17 serie i træk, men den stime blev brudt, blandt andet takket være 28 point af Miami-stjernen Dwayne Wade.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dommedag for Peter Madsen: Se de fire...
bt.dk
Flyselskab med vildt tilbud: Få penge...
bt.dk
Trend får turister til at blæse på...
bt.dk
DR ændrer kursen radikalt: 'Den...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx