01/10-17 17:58

Brøndby banker Sønderjyske efter stærk afslutningBrøndby banker Sønderjyske efter stærk afslutning

Brøndby fandt skarpheden til sidst og endte med at slå Sønderjyske med 4-0. Hany Mukhtar scorede to gange.

storybild

Brøndby. Brøndby slog søndag eftermiddag Sønderjyske 4-0 i Alka Superligaens 11. spillerunde på blandt andet to mål af tyskeren Hany Mukhtar.

Hjemmeholdet scorede tre gange inden for de sidste ti minutter af kampen.

Med sejren fastholder Brøndby i tabellen de to points afstand op til førerholdet FC Nordsjælland, der også var før denne runde.

Sønderjyske er nummer 10 med sine 11 point for 11 kampe, og sønderjyderne har nu syv point op til den sjetteplads, der efter 26 runder deler ligaen i et mesterskabsspil og et slutspil om at undgå nedrykning.

Brøndby spillede som vanligt under cheftræner Alexander Zoringers ledelse en meget aggressiv kamp fra første fløjt, og det udmøntede sig i et opgør med mange hårde dueller og en del chancer i begge ender.

Hjemmeholdet skabte flest chancer og havde også bolden klart mest, men foran mål kneb det længe med effektiviteten.

Det bedste eksempel kom kort inde i anden halvleg, da Sønderjyskes Kees Luijckx begik et straffespark på Kamil Wilczek, og målscorer Mukhtar sendte forsøget et godt stykke forbi mål.

Udeholdets tyske keeper Stefan Mielitz stod også i flere tilfælde flot i vejen for flere Brøndby-scoringer, men efter 25 minutters spil i første halvleg måtte han give fortabt.

Jan Kliment lagde med brystet bolden af til Mukhtar, der fladt sparkede sit første ligamål siden starten af marts i nettet.

Sønderjyske havde to store kontrachancer i opgørets indledning, og udeholdet åbnede også anden halvleg med et stolpeskud fra Troels Kløve, men det blev ved lige-ved-og-næsten.

I stedet lukkede Brøndby i slutfasen kampen, da anfører Johan Larsson headede Kasper Fiskers frispark i mål, inden Mukhtar fordoblede sin total, og indskiftede Besar Halimi lukkede og slukkede med et flot spark.

For syvende ligakamp i streg forlod Sønderjyske banen uden at vinde, og pointmæssigt er kun oprykkerne Helsingør dårligere end sønderjydernes fire point i de seneste syv runder.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx