Af - 08/12-13 18:30

Debutant 4: Danmarks Benjamine havde det sværtDebutant 4: Danmarks Benjamine havde det svært

VM er stort, men større for debutanterne, og dem har Danmark fire med af til Serbien. Mx.dk har bedt dem alle præsentere sig selv. Herunder er det Ajax Københavns 19-årige Anne Mette Hansen med mikrofonen.

Her præsenterer Danmarks yngste VM-spiller sig.

Anne Mette Hansen er Danmarks yngste spiller ved VM i Serbien, er den eneste spiller, der ikke spiller i en liga, men i førstedivision, og hun følte sig noget forpustet i sin slutrundedebut, da Danmark mødte Kina lørdag aften.

Hun kom ind allerede i første halvleg på den venstre back, som FCM Håndbolds Stine Jørgensen er førstevalg til.

- Det var lidt svært i starten, fordi det ikke var så lange angreb, vi havde der. Vi stod rigtig meget i forsvaret, så der startede jeg bare med at løbe frem og tilbage, men ellers synes jeg, det gik bedre i anden halvleg, hvor der kom lidt bedre flow i angrebsspillet, siger Anne Mette Hansen.

HER ER HELE MX.DK's DEBUTANTSERIE:

Debutant 1: 'Ø' skal løbe solen sort - hurtigt!
Debutant 1: 'Ø' skal løbe solen sort - hurtigt!

Debutant 2: Jeg skal huske egoismen
Debutant 2: Jeg skal huske egoismen

Debutant 3: Puha, Kina var en svær premiere
Debutant 3: Puha, Kina var en svær premiere

Debutant 4: Danmarks Benjamine havde det svært
Debutant 4: Danmarks Benjamine havde det svært

SE ANNE METTE HANSENS SELVPRÆSENTATION OVER DENNE ARTIKEL

Men landstræner Jan Pytlick var kort og godt tilfreds med ’AM’, der scorede ét mål på to forsøg.

- AM meget fint, det hun leverer. Hun er skarp med det samme, siger han.

Hansen selv var flyvende af glæde efter slutrundedebuten.

- Jeg synes, det er megafedt, det er lækkert. Nu er vi i gang, og ja, det er superfedt, siger hun.

Pytlick: Udtaget 19-årig skal spille i liga
Pytlick: Udtaget 19-årig skal spille i liga

Hun har dog spillet flere ungdomsslutrunder og vundet medaljer. Senest var hun en klar profil ved U19-EM i sommer. Kan hun mærke forskellen?

- Ja, man kan godt mærke det. Der er større opmærksomhed omkring det, og det er med alle dem, jeg har set i fjernsynet, da jeg var lille, siger hun.

- Det er sindssygt. Det er langt højere niveau, end jeg er vant til. Det er også klart, at jeg skal steppe op på alle mine parametre for at kunne følge med derinde, fortsætter hun.

Før VM, da landsholdet netop var ankommet til Nis i Serbien, hvor de spillede de indlende gruppekamp, fangede mx.dk hende også til en snak.

Dansk VM-profil: Løfter gerne debutantbyrden
Dansk VM-profil: Løfter gerne debutantbyrden

- Jeg ved ikke, om jeg rigtig har forstået det endnu, eller om jeg først forstår det i morgen, når vi går på banen. Jeg kan godt mærke, at der er lidt sommerfugle, og jeg er da spændt på, hvordan det er. Men jeg skal bruge den erfaring, jeg har fra U-mesterskaberne og derhjemmefra, sagde den 19-årige skytte.

- Jeg synes, det er gået godt med at være samlet med pigerne her, og jeg er begyndt at spille lidt hurtigere og falder bedre ind i rytmen i angrebsspillet. Så jeg kan godt mærke, at det går lidt fremad, sagde hun.
Et tema i medierne omkring hende har i efteråret været, at både landstræner Jan Pytlick og eksperter mener, at hun bør skifte til en ligaklub. I øjeblikket spiller hun førstedivisionsbold i Ajax København, mens hun færdiggør sin handelsskoleeksamen.

Pytlick starter med to debutanter
Pytlick starter med to debutanter

- Jeg var megaoverrasket over, at jeg kom med til VM. Jeg er godt klar over, at jeg skal spille i en ligaklub, men lige nu og her, hvor jeg spiller i Ajax, er det det rigtige for mig, og jeg synes også, at vi har et rigtig godt hold derhjemme og ligger godt til i førstedivision.

- Så vi får at se, om vi rykker op i ligaen med Ajax. Så går det lige op, grinede hun.

Se, hvor meget spilletid det bliver til for Anne Mette Hansen, når Danmark møder Japan søndag aften klokken 20.15. Kampen sendes på DR1 og dækkes tæt her på mx.dk.

LÆS OGSÅ: Debutantjubel: Glad for, at mit navn stod der

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx